Copenhagen Plant Science Center

:
juni 2016
Copenhagen Plant Science Center - Facaden

Copenhagen Plant Science Center står med sine krumme facader af glas i rammer af træ. I en sidebygning med sedum-tag er placeret et auditorium. Projektet er af Lundgaard & Tranberg A/S.

Copenhagen Plant Science Center - Fronter

Vahle Døre A/S er producenten bag fronter til teknikskabe i forbindelses­gange på CPSC. Fronterne er pinolhængte og udført i PUR-lakeret fyrretræsfiner.

Copenhagen Plant Science Center - Søjler og trapper

Konstruktivt er huset baseret på bærende søjler og trappe – og elevatortårne, der indbyrdes forbindes af etagedækkene.

Copenhagen Plant Science Center - Gulve

Chriscoating A/S er producent og entreprenør på den fugefrie gulvløsning, udført med Bolidtop 525 Combi i den varme grå farve NCS 7500N.

previous next

Cellekultur

Det er naturvidenskab, det handler om, når arkitekterne bag et nyt hus til Københavns Universitet stiller skarpt på de mindste byggesten i det biologiske liv på jorden

Byggefakta

Copenhagen Plant Science Center
Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C
Danmark

Bygherre:
Bygningsstyrelsen, Københavns Universitet
Totalrådgiver:
Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S
Arkitekt:
Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S
Ingeniør:
EKJ Rådgivende Ingeniører A/S
Areal:
7285 kvm.
Byggesum: 
210 mio. kr.
Byggeperiode:
august 2013 - maj 2016

Sig mig, hvordan du bor, og jeg skal sige dig, hvad du laver! Ca. sådan kan man godt beskrive den tema-arkitektur, som Lundgaard & Tranberg har begået til første etape af et øjenåbnerprojekt til Københavns Universitets fakultet for plantestudier, Copenhagen Plant Science Centre. Ude og inde tager løsningerne afsæt i biologiens formsprog: Bløde, organiske geometrier, levende strukturer, naturens materialer. Her arbejdes med naturens mindste byggesten! 

Det budskab går klart igennem i det illustrative billedsprog, der omhyggeligt undgår rette vinkler, lige linjer og skarpe hjørner. Denne tilgang er nærmest blevet emblematisk for Lundgaard & Tranberg, der står bag projekter som SEB Bank ved Kalvebod Brygge, det runde Tietgen Kollegium i Ørestad og det organiske Axel Towers på Axel Torv i København (vis-a-vis Tivoli).

Human geometri

Der er gode argumenter for at bygge krumt og kurvet: Geometrien er mere human end den retlinede, og for menneskets tidligste arkitektur har kvadrat, rombe og rektangel været helt fremmed. Så i det lys kommer arkitekterne cirklen rundt og kultiverer arkitekturens tidligste udtryk med projekter som Copenhagen Plant Science Center.
Den forhenværende Kongelige Veterinære Landbohøjskole, KVL, nu en del af Københavns Universitet, har i årevis været et drivhus for arkitekter (for nu at blive i terminologien). Mange tegnestuer har prøvet kræfterne af her: Dissing + Weitling, Erik Møllers Tegnestue, JJW Arkitekter og Lundgaard & Tranberg. I det kor må man sige, at det nu foreliggende opus er et af de mere karakterfulde, også som en indikator på det professionsniveau, som byggekunsten netop nu er nået til. Konstruktivt er huset baseret på bærende søjler og trappe – og elevatortårne, der indbyrdes forbindes af etagedækkene. Netværket af søjler og dragere pakkes ind af facadelukningens glas og hårdttræ, som er de gennemgående materialevalg. Facaderne krummer og buer ude såvel som inde; det samme gør de fleste inventarindslag, herunder fuldglasvægge til kontorer og laboratorier.

Teknikdøre

Det stillede særlige krav til bl.a. det faste inventar, hvor standardløsninger ikke var den rigtige vej at gå. Bygningen indeholder en kombination af administrative arbejdspladser og praktiske forskningsfaciliteter som laboratorier. De kræver ekstra teknisk kapacitet, der er skabt i integrerede teknikkabinetter; og de er specialfremstillet af producenten Vahle Døre.

Vahle Døre oplyser, at leverancen omfattede 11 dørsæt med så mange døre i hvert sæt, at der er fremstillet i alt 44 dørblade af fyrretræsfiner med en forseglet og rengøringsvenlig overflade af mat PUR-lak, glans 20. Formatet er tykkelse 60 mm, højde 2.035 mm og bredden fra 800 til 900 mm. Konstruktionen er udført i brandklasse BD30.

– Det kan lyde enkelt, men det var det ikke, fordi ingen af dørene har karm, men lukker så at sige ind i hinanden. Det betyder, at traditionelle hængsler måtte skiftes til pinolophæng, og at dørene blev udført med skjult låsekasse, påpeg­er Vahle Døre.

Det blev en krævende opgave, fordi dørbladene skal fremstilles med optimal præcision for at slutte tæt; for megen luft imellem dem ville give problemer med brandgodkendelsen!

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2016 nr. 3

Hospital

Det Nye Universitetshospital (DNU), S2

Markant og central bygning i Det Nye Universitetshospital

Hotel og konference

Glostrup Park Hotel

Hotel med ekspressivt kobbertag

Bolig

Havhuset, Strandlodden 3

Havhus med skyline

Kontorhus

Jyske Bank-kontorhus

Kubisk, fleksibel kontorbygning

Ungdomsbolig

Kousgaards Plads Ungdomsboliger

Svævende ungdomsboliger med fem facader

Bolig

Krøyers Plads, etape 2

Om at bo midt i historien

Plejecenter og genoptræning

Lions Park Birkerød

Lions brøler højt i Birkerød

Produktionsanlæg

Løgumkloster Fjernvarme

Varmeværk med dynamisk facade

Bolig og kontor

Plaza

Nyt tårn på Aalborgs skyline

Hospital

Regionshospitalet Randers

Sammenbygning med røde tegl

Bolig

Robinielunden

Modulære lavenergiboliger

Produktionsanlæg

Scanflavour

Dynamisk fabriksbyggeri i stor skala

Bolig

Skibbroen

En plads ved kajen

Offentlige kontorer

Syd- og Sønderjyllands Politi

Ordensmagten har fået ordnede forhold

Bolig

Teglværksbyen, etape 1

Teglværksbyen – en selvstændig kanalby på Teglholmen

Kontorhus

Turbinehuset

Storbyens kontorkollektiv