Scanflavour

:
juni 2016
Scanflavour - Facaden

Med de minimalistiske facadeelementer fra Confac fremstår Scanflavours nye domicil stilrent og funktionelt. Det lever op til de æstetiske krav, som bygherren formulerede.

Scanflavour - Administration og produktion

Gråkjær har opført Scanflavours nye domicil i Møldrup. Det omfatter bl.a. 1.050 kvm administration og ca. 7.000 kvm produktion.

Scanflavour - Indgangspartiet

Scanflavours indgangsparti i glas og aluminium er fremstillet i Sapa facadesystem SFB 4150 med energiruder og med indbyggede døre i system SFB 2074.

Scanflavour - Facadepartierne

Facadepartierne i glas og aluminium er leveret af AP Facader A/S. Alu-profilerne er udvendig lakeret med grå RAL 7016 og indvendig med hvid RAL 9010.

Scanflavour - Kælderrampen

Lastbiler kan også læsse af og på i kælderniveau. Fredborg Træbyg har støbt den store betonvæg langs rampen.

Scanflavour - Administrationsbygningen

Administrationsbygningen i tre etager rummer ud over kontorer bl.a. en kantine, et konferencerum og et anretterkøkken.

previous next

Dynamisk fabriksbyggeri i stor skala

Sider

Byggefakta

Scanflavour
Erhvervsvej 12
9632 Møldrup
Danmark

Bygherre:
Scanflavour A/S
Totalrådgiver:
Gråkjær Erhverv A/S
Ingeniør:
Grue og Kirkgaard A/S
Andre aktører:
Fredborg Træbyg ApS, Confac A/S, AP Facader A/S
Areal:
13000 kvm.
Byggesum: 
150 mio. kr.
Byggeperiode:
december 2014 - marts 2016

Endelig er der sket en udvidelse af den eksisterende kedelbygning, der ligger mellem den nye og den gamle fabrik. Bygningen indgår i den tørreproces, der er en del af produktionen, og den skaber forbindelse og synergi mellem den nye og den hidtidige produktion. Ved siden af kedelbygningen er der desuden rejst en ny skorsten.

Entrepriser på stribe

En række underentrepriser på Scanflavours nye domicil i Møldrup er udført af den lokale virksomhed Fredborg Træbyg ApS. Det drejer sig både om snedker-, tømrer-, beton- samt jord og kloak-entrepriserne.

– Vi har arbejdet for Gråkjær i mere end 15 år. Vi har bygget for dem over hele landet, så vi var rigtig glade for at komme med, når de nu havde et lokalt projekt, fortæller byggeleder Poul Fredborg. 

Han betegner byggeriet i Møldrup som virksomhedens hidtil største opgave.

– Vi var med helt fra start i 2014. Vi gravede knap 16.000 kbm jord op for at få plads til den kæmpemæssige kælder, der er under fabrikken. Vi kørte al jorden over på en nabogrund, hvor det er hensigten, at det skal blive til en skibakke eller et udsigtspunkt til glæde for byens borgere, forklarer Poul Fredborg.

Fra sø til skorsten

Efter at jorden var flyttet, gik Fredborg Træbyg i gang med at støbe fundamentet for de elementer, som Scanflavours nye domicil er bygget af. Desuden blev der støbt en stor betonvæg langs den rampe ned til kælderen, som lastbiler kan bakke ned ad. Da kælderelementerne var monteret, blev der fyldt op med jord og sand omkring dem.

– Vi har desuden stået for det store kloakanlæg. Virksomhedens spildevand bliver ledt videre til et rensningsanlæg, mens regnvand bliver ledt ud i den afvandingssø, som vi har gravet ud ved siden af fabrikken. Det var nødvendigt, da det nye lager er bygget oven på den hidtidige afvandingssø, siger Poul Fredborg.

Han nævner også belægningen omkring fabrikken, der fungerer som brandveje, blandt de opgaver, som virksomheden har løst. Det samme gælder det støbte bassin, hvor tanke med miljøskadelige stoffer kan stå, så man ikke risikerer, at indholdet løber ud i naturen.

– Vi afsluttede støbearbejdet med fundamentet til den nye 80 m høje skorsten. Her brugte vi mere end 110 kbm beton samt mange km jern, fortæller Poul Fredborg.

Alu-facader

Da bygningen blev lukket, kunne Fredborg Træbyg gå i gang med tømrerarbejdet. I administrationsbygningen har virksomheden lavet gipsvægge og indvendige døre, ligesom der er monteret akustiklofter på alle tre etager. På gulvene er der lagt 1.100 kvm Amtico First Bleached Elm fra Egetæpper A/S.

Fredborg Træbyg har også monteret gipsvægge, hygiejnelofter og døre i laboratoriet, panelvægge i produktionen og stået for hele vinduesleverancen til byggeriet. De tre store facadepartier i glas og aluminium på fabrikkens ene langside er leveret af AP Facader A/S, der er hjemmehørende i Brønderslev. De er fremstillet i Sapa facadesystem SFB 4150, der består af isolerede, 50 mm brede aluminiumprofiler, der er udformet, så de giver maksimal stabilitet.

– Vi har også leveret byggeriets indgangsparti og vindfangsparti. Begge dele i system SFB 4150 med indbyggede døre i SFB 2074. Det er med energiruder – også i det indvendige vindfang – forklarer konstruktør Bent Sloth Jensen fra AP Facader.

Sammen med de stilrene facadeelementer fra Confac indfrier alu-profilerne de æstetiske krav, som bygherren og totalentreprenøren gennem hele den dynamiske proces har fastholdt til byggeriets udformning.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2016 nr. 3

Hospital

Det Nye Universitetshospital (DNU), S2

Markant og central bygning i Det Nye Universitetshospital

Hotel og konference

Glostrup Park Hotel

Hotel med ekspressivt kobbertag

Bolig

Havhuset, Strandlodden 3

Havhus med skyline

Kontorhus

Jyske Bank-kontorhus

Kubisk, fleksibel kontorbygning

Ungdomsbolig

Kousgaards Plads Ungdomsboliger

Svævende ungdomsboliger med fem facader

Bolig

Krøyers Plads, etape 2

Om at bo midt i historien

Plejecenter og genoptræning

Lions Park Birkerød

Lions brøler højt i Birkerød

Produktionsanlæg

Løgumkloster Fjernvarme

Varmeværk med dynamisk facade

Bolig og kontor

Plaza

Nyt tårn på Aalborgs skyline

Hospital

Regionshospitalet Randers

Sammenbygning med røde tegl

Bolig

Robinielunden

Modulære lavenergiboliger

Produktionsanlæg

Scanflavour

Dynamisk fabriksbyggeri i stor skala

Bolig

Skibbroen

En plads ved kajen

Offentlige kontorer

Syd- og Sønderjyllands Politi

Ordensmagten har fået ordnede forhold

Bolig

Teglværksbyen, etape 1

Teglværksbyen – en selvstændig kanalby på Teglholmen

Kontorhus

Turbinehuset

Storbyens kontorkollektiv