Alberts Have

:
december 2015
Alberts Have - Vinduer

Vinduerne er automatiske, hvilket blandt andet betyder, at hvis de står åbne, og det begynder at regne, så lukker de af sig selv. De styres med en trådløs fjernbetjening.

Alberts Have - Boliger

Albert Have i Albertslund omfatter 72 boliger på mellem 90 og 130 kvm.

Alberts Have - Bebyggelse

Albertslund Kommune er kendetegnet ved, at byggeriet er domineret af tæt-lav bebyggelse. Den tradition er fastholdt i Alberts Have, om end man her ser en anderledes variation over emnet.

Alberts Have - Fliser

Bygningerne er beklædt med en helt speciel flise, der er udviklet til at skulle sidde på en pudset facade. Der er anvendt ikke færre end 245.000 stk. i Alberts Have. 

Alberts Have - Altan

Alle boliger i Alberts Have har adgang til egen altan.

previous next

Traditionelle rækkehuse i utraditionel udformning

Sider

Byggefakta

Alberts Have
Stensmosevej
2620 Albertslund
Danmark

Bygherre:
AKB Albertslund
Bygherrerådgiver:
Dominia A/S Rådgivende ingeniører
Arkitekt:
ONV Arkitekter
Totalentreprenør:
Scandi Byg a/s
Andre aktører:
JaJa Architects ApS
Areal:
7500 kvm.
Byggesum: 
135 mio. kr.
Byggeperiode:
september 2014 - september 2015

– Det var netop et ønske fra bygherrens side, at der skulle være luft i området. I det oprindelige projekt var der lagt op til 110 boliger. Men det blev nedjusteret undervejs og endte altså med 72 boliger. Nu, hvor vi står med det færdige resultat, er det svært at forestille sig, at her skulle have været 30-40 boliger mere, fortæller projektchef Michael Hansen fra Scandi Byg A/S.

Et ganske særligt udtryk

En anden væsentlig ting, der er med til at give Alberts Have et ganske særligt udtryk er de specielle gule facader. Når man kommer tæt på opdager man, at det er en ganske speciel riflet flise, bygningerne er beklædt med.

– Nærmere bestemt 245.000 stk. fliser, der er sat på en for en. Det var en flise, vi fandt under et besøg i Tyskland. Alberts Have er det første byggeri i Danmark, hvor de er anvendt. Det er en speciel type tegl, der er udviklet til at skulle sættes på en pudset facade, fortæller Michael Hansen.

I Alberts Have har man valgt at beklæde alle ydermure med denne tegl. I andre projekter kunne den anvendes på en enkelt facade eller på en begrænset del af en facade. Under alle omstændigheder en særpræget og meget spændende løsning.

Et helt personligt udtryk

Når man træder indenfor i de enkelte boliger bliver man mindet om, at byggeriet er opført som såkaldt AlmenBolig+. Det vil sige, at beboerne langt hen ad vejen selv kan indrette deres bolig, som de ønsker det. Foretrækker man mindre rum, f.eks. børneværelser, så sætter man selv vægge op.

Man lægger også mærke til, at elementerne i køkkenet er monteret på samme væg. På den måde er det op til beboerne, om de vil have et stort eller lille køkken eller et stort køkken-alrum.

Hos familien Nørgaard, der netop er flyttet ind i en af de store boliger på 130 kvm, hersker der travlhed.

– Vi har to børn, som skal have hvert sit værelse. Her har vi mulighed for selv at bestemme størrelsen på værelserne, fortæller Christian Nørgaard.

– Vi kan også selv afgøre, om dørene til de enkelte rum skal svinge indad eller udad. Det giver også albuerum til, hvordan rummene skal indrettes i forhold til deres størrelse.

Familien Nørgaard har valgt at indrette børneværelser på husets førstesal, mens forældreafdelingen indrettes på andensalen. I høj grad en individuel bolig, tilpasset beboernes behov.

Man lægger mærke til, at trappen er placeret centralt i huset. Ovenover er placeret et stort ovenlysvindue, der således sikrer lysindfaldet ned gennem hele huset.
Alle boliger, uanset størrelse, er indrettet med et sådant ovenlysvindue.

Med byggeriet af Alberts Have kan Albertslund Kommune glæde sig over at have udvidet antallet af boliger i kommunen med 72 attraktive af slagsen. Samt fastholdt kommunens tradition med tæt-lav bebyggelse, men her i en helt anderledes og ny variation over emnet.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2015 nr. 6

Uddannelsescenter

Aarhus Social- og Sundhedsskole

Klassiske tagformer med stor rumlig variation

Bolig

Alberts Have

Traditionelle rækkehuse i utraditionel udformning

Domicil

Alfa Laval

Stringens i hvid beton

Sport

Arena Næstved

Moderne mødested for kulturoplevelse

Kontorhus

Copenhagen Towers II

Frokost i det grønne

Kulturcenter

Kunsten - Museum of Modern Art Aalborg

Kunsten – nyt liv i fredet bygning

Domicil

Microsoft-domicil

Et hus til en ny tids arbejde

Plejecenter og genoptræning

Plejecenter Fjordstjernen

Seniorboliger i harmoni med naturen

Bolig

Sluseholmen, Karré O

Med vandet som nabo

Transportcenter

Trafiktårnet Vest

Trafiktårn med runde former

Bolig

Urtehaven

Amager light

Bolig

Valby Maskinfabrik, P1 og P2-hallerne

Industriel arkitektur med nye formål