Trafiktårnet Vest

:
december 2015
Trafiktårnet Vest - Omgivelser

Trafiktårnet Vest rager cirka 25 m i vejret, men det falder godt ind i omgivelserne.

Trafiktårnet Vest - Kontrolrum

Det store kontrolrum er tårnets hjerte.

Trafiktårnet Vest - Døre

Fuldglasvægge med pinolhængte døre og automatiske døre til kontorer og indgang er fra DEKO loft + væg p/s.

Trafiktårnet Vest - Spindeltrappe

Beton til de 120 trin på tårnets spindeltrappe står Thisted Fjerritslev Cementvarefabrik A/S for.

Trafiktårnet Vest - Ståldør

Fjelsø Alu Facader A/S har til Trafiktårnet Vest blandt andet leveret sprængsikre ståldøre fra Dolac.

previous next

Trafiktårn med runde former

Nyt vartegn i Fredericia: Det 25 m høje, runde Trafiktårnet Vest i fem etager med dobbelthøjt kontrolrum

Byggefakta

Trafiktårnet Vest
Banegaardsvej 1
7000 Fredericia
Danmark

Bygherre:
Banedanmark
Totalrådgiver:
Rambøll Danmark A/S
Arkitekt:
Tranberg Arkitekter
Hovedentreprenør:
Hansson & Knudsen A/S
Areal:
4000 kvm.
Byggesum: 
110 mio. kr.
Byggeperiode:
december 2013 - september 2015

Et af fæstningsbyens vartegn er det gamle vandtårn på voldene. Det nyeste plejehjem Plejecenter Othello ikke langt fra banegården er rundt. Nu har byen fået endnu en rund bygning. Beskueren kan ikke lade være med at blive benovet over det store tårn, der majestætisk rejser sig på den anden side af banegården. Tårnet ligger op til skrånende terræn, og derfor virker det mindre, end hvis det var bygget i et fladt åbent område.

Det er Tranberg Arkitekter, der står bag tårnet og dets noget større tvilling i København.

– Vi har været på studieture i Europa, inden vi tegnede tårnene. Den runde form er praktisk, når det handler om kontroltårne. Det er blandt andet praktisk, når flere skal se noget på skærmene, der også er lavet i en buet form, siger Christian Tranberg, arkitekt, Tranberg Arkitekter.

Han påpeger også, at hvis bygningen havde været firkantet, ville den have virket meget større i omgivelserne.

– Nu passer den ind i landskabet, og lyset viger rundt om bygningen, siger han.

Trafiktårnet Vest ligger i forbindelse med Fredericia Banegård og rummer et dobbelthøjt kontrolrum på ca. 550 kvm. Tårnets samlede areal er på 4.178 kvm og en diameter på 36 m.

– Jordbunden har været lidt af en udfordring, og der er spunset 30 m ned i jorden, så den her bygning skal nok blive stående, siger arkitekten.

Inspiration fra banegårde

Inspirationen til det visuelle udtryk på tårnet ligger fint i tråd med de gamle smukke banebygninger, som Fredericia Banegård også er et eksempel på. Der er en lang tradition for at bygge med røde teglsten og samtidig at bruge teglstenen til at skabe flotte mønstre og strukturer, med fine detaljer.

– Murværket foran vinduerne er lavet som solafskærmning, hvor lyset reflekteres flere gange og giver et stemningsfuldt lys. Det lys, der ikke reflekteres, bliver holdt ude med gardiner, siger arkitekten.

Tranberg Arkitekter har valgt at bruge teglstenen som en flade kombineret med flettet murværk og mønstermurværk.

Vinduerne i tårnet sidder ikke i murværket, men enten bag ved murværket med et flettet murværk foran eller som indeliggende altaner. Det flettede murværk går forbi samtlige vinduer både i kontorer og kontrolrum. Alle altaner er placeret således, at man fra alle rum i bygningen kan træde ud på en balkon og trække frisk luft.

De lysmæssige kvaliteter i de dobbelthøje rum skaber rumlige oplevelser såvel inde i rummene som i oplevelsen af facaderne udefra. De høje glas, som trækker lyset ind i rummene, bruges til at understrege rummenes specielle funktion i proportionerne i facaden.

Spindeltrappe til motion

Inde i bygningen går der en kæmpe spindeltrappe op gennem hele bygningen. Der er elevatorer i bygningen og brandtrapper.

– Trappen op gennem hele bygningen har flere funktioner. Dels giver den mulighed for, at man kan hilse på sine kolleger, der sidder inde på kontorer på de enkelte etager kun adskilt af glasvægge. Men turen op ad trappen giver også motion. I tårnet i København har de taget idéen med at kombinere motion og få hilst på kollegerne om morgenen ved at bruge trappe til sig. Her er der ti etager, siger han.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2015 nr. 6

Uddannelsescenter

Aarhus Social- og Sundhedsskole

Klassiske tagformer med stor rumlig variation

Bolig

Alberts Have

Traditionelle rækkehuse i utraditionel udformning

Domicil

Alfa Laval

Stringens i hvid beton

Sport

Arena Næstved

Moderne mødested for kulturoplevelse

Kontorhus

Copenhagen Towers II

Frokost i det grønne

Kulturcenter

Kunsten - Museum of Modern Art Aalborg

Kunsten – nyt liv i fredet bygning

Domicil

Microsoft-domicil

Et hus til en ny tids arbejde

Plejecenter og genoptræning

Plejecenter Fjordstjernen

Seniorboliger i harmoni med naturen

Bolig

Sluseholmen, Karré O

Med vandet som nabo

Transportcenter

Trafiktårnet Vest

Trafiktårn med runde former

Bolig

Urtehaven

Amager light

Bolig

Valby Maskinfabrik, P1 og P2-hallerne

Industriel arkitektur med nye formål