Valby Maskinfabrik, P1 og P2-hallerne

De gamle industri- og havneområder i København omdannes i disse år i højt tempo til nye bydele med en blanding af erhverv, boliger og andre aktiviteter.

Det store område i Valby, der kendes som F.L. Smidth-grunden, afgrænses mod nord og øst af henholdsvis Vigerslev Allé og Gammel Køge Landevej. Her ved Toftegårds Plads begyndte F.L. Smidth at producere cement i 1898, og området, der også kaldes Valby Maskinfabrik, blev over en lang årrække udbygget med en lang række større og mindre produktionshaller og andre bygninger. I 2001 blev grunden købt af De Forenede Ejendomsselskaber.

I 2004 vandt Henning Larsen Architects en konkurrence om at udarbejde en masterplan for området med henblik på at skabe en helt ny bydel med både boliger, erhverv, grønne pladser, butiksstrøg og diverse kulturtilbud. Det er planen, at Valby Maskinfabrik fuldt udbygget i 2017 skal rumme omkring 1.000 boliger.

Markante produktionsbygninger som ‘Omklædningen’, ‘Gearhallen’, ‘Marketenderiet’ og ‘Fræsehallen’ er blevet omdannet til showrooms, konferencelokaler og kontorer, og beboere er allerede for længst flyttet ind i de første nybyggede beboelsesejendomme. I et af de nyeste projekter er det ‘Støbehallen’ og ‘Montagehallen’, som har været brugt til metalfremstilling, der omdannes til nye formål. Byggerierne er tegnet af C.F. Møller Danmark A/S.

Støbehallen

Det er den røde mursten, der går igen i områdets oprindelige industriarkitektur, og de steder, hvor det ikke har været muligt at bevare og ombygge de gamle bygninger til nye formål, har man villet bevare den røde tråd i den oprindelige arkitektur.

Således også med ‘Støbehallen’, en af de mest markante bygninger på området, der blev opført i 1913 som en uisoleret bygning med stålkonstruktion, buet københavnertag og store porte i gavlene. Oprindelig var det tanken at bevare gavlpartierne, men i praksis var hele bygningen i så ringe stand, at den blev revet ned og en ny opført, der i videst muligt omfang bevarer den gamle bygnings kendetegn, forklarer seniorprojektleder Kurt Hansen fra arkitektfirmaet C.F. Møller.

Huset er samlet på 3.200 kvm i tre etager og rummer 36 lejligheder. På den langsgående østfacade er teglfelter i blødstrøgne røde tegl indrammet af rødmalede, vertikale og horisontale stålprofiler. Stålbindingsværket rækker tilbage til det oprindelige byggeri og skaber en variation og rytme i facaderne, der yderligere forstærkes af, at vinduespartierne er let forskudt i forhold til hinanden fra etage til etage, ligesom teglfelterne er forskudt i dybden i forhold til hinanden.

På vestfacaden er lejlighederne forsynet med tilbagetrukne altaner, der giver beboerne lidt afskærmning i forhold til udearealerne. I gavlene er de oprindelige portmotiver bevaret, men tilpasset lejlighedernes modulering.

Lejligheder i fuld bredde

Den enlængede bygning rummer 2-, 3-, og 4-rumsboliger i størrelser fra 69-112 kvm brutto. Alle lejligheder har adgang til enten altan eller terrasse, og adgangen til etagerne sker via trapper og elevatorer. Lejlighederne ligger alle på tværs af bygningen i fuld bredde og indeholder som minimum et soveværelse, et rummeligt køkken-alrum i åben forbindelse med opholdsstuen, et badeværelse og et depotrum. De større lejligheder har desuden et eller to ekstra værelser.