Landsarkivet i Viborg

Hack Kampman, der også er Københavns Hovedbanegårds arkitekt, tegnede Viborgs første ‘Landsarkiv for Nørrejylland’ i 1891-92. Her sikredes et stigende antal dokumenter, protokoller og kort fra Skagen i nord til Kongeåen i syd; det har krævet plads, og selv her i digitaliseringens tid har Landsarkivet nu fået sin fjerde udvidelse med en 4.800 kvm stor magasinbygning med en kapacitet på 70 km kompaktreoler til arkivalierne!

Aarhus-tegnestuen Schmidt Hammer Lassen har været arkitekturens penneførere, men det er især et forbilledligt samarbejde med den Viborgfødte tekstilkunster Grethe Sørensen, der har skabt et bemærkelsesværdigt hus: En 60 m lang og 10 m høj bogreol!

Et bogmagasin er et lager, der kræver et strengt kontrolleret indeklima: Luftfugtighed, lys og luft skal nøje styres bag en lukket facade. Med arkitekternes ord: Arkitektonisk er bygningen et skrin og uden offentlig adgang. Det enkle formsprog understøtter bygningens funktioner optimalt. Valget af kvalitetsmaterialer både ude og inde gør bygningen holdbar og robust. Arkivet har udsmykkede udvendige facader, hvilket er et meget bevidst valg, fordi bygningen skal give noget tilbage til den offentlighed, som primært vil betragte bygningen på afstand.

I det industrialiserede byggeri er den løsning naturligvis projekteret med betonelementer. Men uden betids opfindsomhed og kreativitet kunne den 10 m høje magasin­bygning nemt være endt som et spærrende massiv i hedebyens fladland.

Sådan gik det heldigvis ikke.

Bogrygge i beton

I stedet kan Viborg i sin vestlige halvdel nu beskue en ny arkitektur, som – trods et bemærkelsesværdigt fravær af vinduer og glas – alligevel fremstår venlig, jovial og indbydende, ja, nærmest som en gammel bekendt.

Takken for det går til det design, som arkitekter, kunstner og udførende parter i fællesskab udviklede ud fra overskriften: Analogt møder digitalt.

Det er således Grethe Sørensens analoge tekstilfantasier, som er blevet scannet og digitaliseret af den udvalgte producent af betonelementer, Confac A/S.

Den digitale harddisk blev derefter styreværktøjet for Confacs produktionslinjer, der er specielt udviklet og forædlede til at producere det, som Confac for længst har døbt ‘grafisk beton’.

– Tekstilkunstnerens væv er ikke så forskellig fra betonproduktionens udtryk, viser det sig, og efter en del forberedende udveksling af tanker og idéer lykkedes det over al forventning at få genskabt Grethe Sørensens visioner og motiver i betonens gråtoneskala, forklarer direktør Erling Holm, Confac A/S.

– Der er langt fra tråd og væv til sten, cement og støbebord, og det har været en lærerig og inspirerende udfordring at arbejde med helt nye processer og materialer. For at nå frem til det rigtige resultat var jeg nødt til at dykke dybt ned i selve produktionsprocessen, fastslår tekstildesigner Grethe Sørensen.

Pixelstørrelser

Med vekslende pixelstørrelser skabes variation, og den gigantiske bogreols forskellige sektioner i formatet 3,6 × 3 m (etagehøjde) er alle individuelle, ikke to er ens. Modulerne er endvidere designet og udført, så samlingerne bliver til en styrke og for hvert pars 7,2 m manifesteres som bogreolens lodrette vanger.

Grafisk beton har været et speciale i konstant udvikling hos Confac i en årrække. Til grund for produktet ligger et finsk patent, der med en særegen teknologi gør det muligt at indlejre grafiske print direkte i betonstøbningen, så printet bliver en integreret del af facaden.