Kunsten - Museum of Modern Art Aalborg
Kong Christians Allé 50
9000
Aalborg
Danmark
– Det er et stykke arkæologisk arkitektur, som vi har udført hernede, siger Lars Bendrup, mens han viser rundt i museets nye ’black box’.
– Vi har brugt Aaltos skelet med alle de gamle søjler og bjælker, der altid har stået her, og skabt et spindelvæv af nyt og gammelt. Det er blevet museets mørke side fyldt med teknik og funktionel fleksibilitet. Det er mere råt og industrielt end ovenpå. Her kan kunstnerne tage anderledes fat, og det skal der være plads til i et tidssvarende museum. Moderne kunst kræver nye rammer, og det er ikke længere nok med flot dagslys.
Ifølge Lars Bendrup går vi også på museum på en anden måde, end da Kunsten blev bygget for 40 år siden.
– Det er ikke kun museumsbutikken, der er blevet vigtigere. Det er også pauserne. Hernede på parterre-plan har vi skabt nemmere adgang til museets park, og vi har åbnet og udvidet caféen. Børnene er også kommet til. I dag tager hele familien på museum, og derfor har vi blandt andet skabt et børnerum og et kunstnerværksted, hvor børnene kan udfolde sig, mens mor og far drikker kaffe i caféen. Et nyetableret torv binder det hele sammen, forklarer Lars Bendrup.
De nye depotrum er gravet ned under jorden ved siden af bygningen, og museets nye administrationslokaler er etableret i den tidligere vareindlevering. Her er der bygget et nyt vinduesparti i Aaltos stil. Til gengæld er gækken slået mere løs, da vi bevæger os ned i kælderen til de nye underjordiske toiletter, der næsten ligner et kunstværk i sig selv.
– Hernede har vi leget lidt mere. Med fliser, spejle og den blå farve, som Aalto har brugt flere gange – også i Kunsten. Vi tager os en svingom med Aalto, men det synes jeg også, at vi har gjort os fortjent til på de to første etager, siger Lars Bendrup.
Et moderne museum stiller store krav til klima og teknik, og det er en udfordring, når man arbejder med en 40 år gammel, fredet museumsbygning. Det fik man at mærke hos Ib Andersen VVS A/S, der har stået for arbejdet med vvs, ventilation og køl.
– Der er jo sket en voldsom teknisk udvikling, siden Kunsten blev bygget, og samtidig bliver der i dag stillet helt andre krav til blandt andet klima og energi, end der gjorde i 1972, siger projektleder Michael Torp.
Han har ledet arbejdet med vvs og køl, mens Allan Kløjgård har været projektleder på ventilation. De har arbejdet på Kunsten i godt et år, og det har ikke været uden problemer.
– Vi har været bundet af, at vi ikke måtte ændre noget i udstillingssalene. Kulturstyrelsen har haft vetoret på alt. Så vi kunne ikke bare sætte en ny rist op, hvis der f.eks. var behov for det. Set i det perspektiv var det en rigtig god idé, at styrelsen og arkitekterne indledningsvis holdt et informationsmøde for alle entrepriselederne, hvor man fortalte os om den enestående bygning og dens status som fredet. Der blev sat nogle klare regler for, hvad vi måtte, og hvad vi ikke måtte. Det var en god måde at starte på, og det har været godt for hele processen, siger projektleder Allan Kløjgård.
Processen blev spændende, men også tidskrævende. Ib Andersen VVS’ medarbejdere har haft kælderen under bygningen som deres operative område. Her er ventilationsanlæg, vand, varme og afløb samlet, og her er der puttet masser af nyt udstyr ind. Men problemerne begyndte for alvor, når de bevægede sig højere op i bygningen.