Plejecenter Fjordstjernen
Parallelvej 23
4300
Holbæk
Danmark
– Badekabinerne er indrettet i tæt samarbejde med totalentreprenør, rådgivere og bygherre. Der har været lagt stor vægt på en optimal indretning for såvel bruger som personale. Der er valgt storformatfliser på vægge med en farvet bord med et farvespil, for at gøre badeværelserne mere hjemlige.
Der er tillige gjort plads til, at beboerne kan have en vaskemaskine i badeværelset.
– Af hensyn til personalets logistik, er der indarbejdet et gennemrækningsskab, således at dette kan betjenes såvel indenfor i badeværelset, som udenfor, fortæller Henning Jørgensen.
– Badekabinerne er produceret på vores fabrik i Polen. Her produceres årligt 3.000-3.500 badekabiner, som udelukkende leveres til Danmark.
De enkelte boenheder fremstår, som det er tilfældet i hele huset, lyst og indbydende. Der er lagt vægt på, at hele byggeriet skal fremstå lyst og luftigt.
Vægge og lofter er holdt i hvidt, mens gulvbelægningen skaber en kontrast med sin lidt mørkere farve.
Ved nærmere eftersyn bliver det afsløret, at det faktisk er vinylbelægning, der næsten til forveksling ligner parketgulv.
Når man har valgt denne løsning, er det ikke kun, fordi vinyl er slidstærkt, men også af hensyn til vedligeholdelse og hygiejne. Det er ganske enkelt lettere at holde rent end et parketgulv. Et forhold, man må være opmærksom på i et hus som dette.
Det har været væsentligt for bygherren, at Fjordstjernen følger bygningsreglementets krav til lavenergiklasse 2015.
Således er byggeriet isoleret så meget, at energiforbruget til opvarmning af de enkelte boliger ligger på et meget lavt niveau. Samtidig er ydervægge, terrændæk og tagkonstruktionen højisoleret, ligesom der er indsats-vinduespartier, der begrænser varmetabet mest muligt.
På taget af bygningerne er installeret solcelleanlæg, der bidrager til husets elforsyning og opvarmning. Energien fra solfangerne overføres til varmecentralen, der er installeret i kælderen, hvor vand til opvarmning af huset bliver oplagret, til det skal bruges.
Også husets øvrige tekniske installationer er indrettet efter, at de skal have så begrænset energiforbrug som muligt.
Skjult bag loftpanelerne finder man mange af husets tekniske installationer, herunder husets ventilationskanaler. Ventilationsanlæggene er placeret i teknikhuse på taget. Et anlæg, der sørger for udsugning og indblæsning af opvarmet frisk luft i såvel boligerne som i fællesarealerne.
De øvrige tekniske anlæg er placeret i det store teknikrum, i parterre, placeret i tilknytning til den store parkeringskælder.
Fjordstjernen fremstår som et lyst og indbydende byggeri, der falder fint ind i området ved havnen i Holbæk. Det er et betonbyggeri, idet huset består af et råhus opbygget af betonelementer med hvide sandwichelementer i facaden.
Facaderne, der ender ind mod gårdspladsen, er beklædt med perforerede kobberanodiserede aluplader. Det giver et farvepræg, der falder naturligt i med det omgivende havneanlæg.
Virksomheden A.S. Facader Aktieselskab fra Ikast har leveret facadeelementerne til Fjordstjernen.
Med de nye ældre- og plejeboliger i Fjordstjernen kan borgerne i Holbæk Kommune glæde sig over et tilbud med tidssvarende og velindrettede ældreboliger, der oven i købet kan prale af at ligge centralt placeret i Holbæk.