Herluf Trolles Torv

:
november 2009

På taget af butikscenteret – den såkaldte femte facade – er der anlagt et fælles haveanlæg. IBF Betonvarer A/S har bl.a. leveret fliser til både haveanlæg og til de mere private nicher til de enkelte boliger.

RUBOW arkitekter har udnyttet pladsen optimalt i det nye butiks- og lejlighedskompleks i Hillerød. Byggeriet er placeret midt i mellem to andre indkøbsfaciliteter.

Butikstorvet er rummeligt med masser af lysindfald og naturlig ventilation. Under torvet løber Pøle Å, der er rørlagt. Her har rådgivende ingeniør Almbjerg A/S måtte skifte betonrøret ud med et plastrør af hensyn til holdbarheden.

Der er stor variation i boligerne. Fra start har det været muligt at vælge mellem tre gulvbelægninger, bl.a. mat hvidlakeret ask og eg leveret af Everfloor A/S.

previous next

Butikstag som fælles have

Sider

Byggefakta

Herluf Trolles Torv
Trollesvej
3400 Hillerød
Danmark

Bygherre:
Poulsen & Hansens Eftf. A/S
Arkitekt:
Rubow Arkitekter A/S
Hovedentreprenør:
GVL Entreprise A/S
Ingeniør:
Allan Almbjerg A/S
Areal:
6250 kvm.
Byggesum: 
90 mio. kr.

Belægning signalerer zoner

Et kig på belægningerne i haven og ved boligerne understreger, hvornår man er på fællesarealet, og hvornår det bliver privat. I haveanlægget er der lagt sorte betonklinker på fællesarealet, som skifter over til 50×50×5 cm lyse Siena-fliser, når privatsfæren dukker op. Det har endvidere været muligt at vælge flisen til terrasserne på 3. sal, hvor penthouselejlighederne ligger. Alle fliser er leveret af IBF Betonvarer A/S, der også har leveret sorte fortovsfliser lagt rundt om centeret.

Stor variation i boligerne

De 32 boliger er på i alt 3.850 kvadratmeter med store variationer i størrelser og indretning. Lejlighederne er på hver mellem 95 og 149 kvadratmeter. Nogle er med åbent køkken i forbindelse med stue, mens andre er med parallelkøkken med udgang til altanniche og skydedør ind til stuen. Her er lige vinkler, men også skæve, der giver lejligheder et helt personligt præg.

Der er indbyggede skabe i gangen, og der har været mulighed for at vælge mellem tre forskellige gulvbelægninger. Everfloor A/S har leveret i alt 3.500 kvadratmeter trægulv. Størstedelen er et 22 mm trestavs lamelparket i ask mat hvidlakeret. Derudover er der leveret en Eg classic i mat hvid lak og en massiv Eg plank i mat hvid lak.

Der er gulvvarme i lejlighederne suppleret med en konvektor i de lejligheder, der har ekstra meget glas. Badeværelserne er indrettet med præfabrikerede brusenicher og plads til vaskesøjler.

Pøle å løber under torvet

Der er lagt vægt på lys, lethed og små kig ud fra mange vinkler – det betyder, at man kigger tværs gennem lejlighederne. Det samme gælder for de åbne trappeopgange, der er lyse og med gennemsyn.

Man får lidt en fornemmelse af, at der mere er tale om rækkehuse end lejligheder.

Er man kunde har man naturligvis ikke noget at gøre oppe på taget af butikscentret. I stedet benytter man sig af hovedindgangen til det 2.400 kvadratmeter butiksareal, der ligger med udsigt til Føtex, og af udgangen mod Slotsarkaderne i den anden ende. Foreløbigt har butikskæden Ønskebørn lejet sig ind i to lejemål ud af syv mulige, der alle er variable.

Ifølge rådgivende ingeniør Allan Almbjerg fra Almbjerg A/S har det været en udfordring at deltage i projektet.

- Der er en masse skæve vinkler på byggeriet, og det i sig selv har været en udfordring. De tekniske installationer har også været kompliceret, og så har der været et krav fra kommunen om at skifte et betonrør under bygninger, hvor Pøle Å nu løber igennem, til et plastrør af hensyn til holdbarhed, siger Allan Almbjerg.

Firmaet har desuden stået for køleanlægget til torvet, hvor luft trækkes ind ude fra og op gennem jorden via nogle rister, så der især i sommerperioder kan blive kølet af på butikstorvet.

En basar

Selve butikstorvet adskiller sig bygningsmæssigt fra lejlighederne. Indgangspartiet står på søjler og med store glaspartier ud til fortovet.

- Ideen er, at torvet er en slags basar, der bare er beskyttet af vejret, ved at være dækket ind. Her må ikke være fødevarebutikker, men udelukkende specialbutikker. Vi tænker, at når folk har handlet i Føtex, så smutter de ind på Herluf Trolles Torv og går måske videre tværs igennem til Slotsarkaderne, forklarer Lars Hetland, projektansvarlig partner hos Rubow Arkitekter A/S.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2009 nr. 4

Domicil

Aller Huset, Havneholmen

Trekantet mediehus på Havneholmen

Bolig og butik

Asnæs Centret

Asnæst Centret er helt i vinkel

Sport

Blue Water Arena

Fodbold i glas og ramme

Bilhus

Caripo biler

Bilhus med volumen

Kontorhus

Company House Skejby

Kobberklædt Company House

Sport

CPH Conference

Fem bydele i samme hus

Produktionsanlæg

Egetæpper

Tæppevævning pr. robot

Shoppingcenter

Entré, Malmö

Isblok med blød kerne

Museum

Heart

Kunst i skjorteærmer

Bolig og butik

Herluf Trolles Torv

Butikstag som fælles have

Feriebolig

Lalandia Billund, ferieboliger

Arkitekttegnede feriehuse

Forlystelsescenter

Lalandia Billund, oplevelsescenter

Når det er detaljen, der tæller …

Uddannelsescenter

Naturvidenskabernes Hus

Rustikt fyrtårn for fysik

Produktionsanlæg

NECAS

Elektronikfabrik med eksklusivt look

Kulturcenter

Nordkraft

Kraftværk i rå og raffineret arkitektur

Domicil

Novo Nordisk

Karré omkring et atrium

Offentlige kontorer

Rådmandshaven

Borgerservice med manér

Forskningscenter

Rigsarkivet

Rigsarkiv i runeskrift

Domicil

Siemens Wind Power

Vinddomicil med flere fingre

Bolig

Siloetten

Siloens skulpturelle forvandling

Domicil

SimCorp

Moduler med variation

Bolig

Solbærparken

Stringent sandwichbyggeri

Domicil

TDC One

TDC One Domicile

Kontorhus

VAT 83

Kontorkollektiv krydret med bambus