DGI Byen, CPH Conference
Tietgensgade 65
1704
København V
Danmark
DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) har sine rødder i landbrugsbevægelsen. I enhver landkommune med respekt for sig selv har sport længe været en del af det lokale foreningsliv. Og DGI har altid haft et tæt forhold til landbruget, f.eks. afholdt Venstre sin valgfest i DGI-byen tilbage i 2001.
DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) har sine rødder i landbrugsbevægelsen. I enhver landkommune med respekt for sig selv har sport længe været en del af det lokale foreningsliv. Og DGI har altid haft et tæt forhold til landbruget, f.eks. afholdt Venstre sin valgfest i DGI-byen tilbage i 2001.
Ved at lægge placeringen midt i hovedstaden blev der foretaget en fusion af land og by, en sammenblanding af det urbane og lokale, hvilket er et godt match. DGI-byen har desuden været en del af byfornyelsen på Vesterbro og er med til at hæve niveauet for denne bydel.
Her er et hus, der summer af mange aktiviteter. Her kan man dyrke gymnastik, svømning, banko, skydning, fægtning, yoga, bowling og meget mere. Desuden kan man afholde store kongresser.
DGI-byen forpagter også Øksnehallen og har Vestauranten, som leverer mad til både Øksnehallen og det nye CPH Conference.
CPH Conference er både en integreret del af DGI-byen og samtidig helt sin egen. Der er trægulve i alle salene og den samme skandinaviske stil og stemning, som i resten af byggeriet.
Selve undergulvene til trægulvene er leveret af Lodbyg Entreprise A/S. De brugte konceptet Thermozell og en cementbaseret flydespartel fra Weber som topbelægning. Thermozell har mange gode egenskaber, det er meget lyddæmpende og ubrandbart. Det har en stor trykstyrke og tåler en belastning på mere end 500 kg pr. kvm.
Men med sin store glasfacade er bygningen mere luftig og transparent end resten af DGI-byen. Fra næsten alle rum har man en fin udsigt og føler at man er en del af den omkringliggende by. Og om aftenen står bygningen og lyser op som endnu et vartegn i København. Fra foyeren kan man gå ud på den 200 kvm store tagterasse og se ned over Kødbyen.
Glasbyggerne A/S har leveret og monteret 1.300 kvm glasfacader, heraf 140 kvm med buede glashjørner, desuden 45 kvm ovenlys, plus vinduer og døre samt automatiske skydedøre. Som gelænder ved tagterrassen er der anvendt 80 kvm facader i type FW 50+. I vindfanget på hjørnet af vest- og sydfacaden er der monteret fire stk. automatiske teleskopskydedøre. Alle facaderne er udført i Schüco type FW 50+ HI, lige bortset fra terrasseværnet, som er udført i Schüco type FW 50+ profiler.
Til at afskærme for solen er der brugt glas med foliebelægning, og Jyllands Markisefabrik A/S har leveret indvendige lamelgardiner i specialudførelse, og alle rummene har køleanlæg.
I byggeriet er der brugt betonelementer fra Spæncom A/S. De har leveret søjler, bjælker, vægge og dækelementer med tilhørende beregningsarbejde. Byggeriet har været spændende med mange udfordringer. Eksempelvis leverede Spæncom nogle ribbevægge i 18 meters højde og med en vægt på 16 tons pr. stk. Væggene var de største som firmaet til dato har produceret på fabrikken i Tune.