Liselund Demenscenter

:
november 2009

Centerbygningen, der i gavlen er trukket ud som et firkantet rør, åbner sig med indadgående altan over hovedindgangen.

Liselund Demensenter fremstår udadtil som åbent og afdæmpet gulstensbyggeri med mørke Trespa-paneler.

Liselund – farver og former skabt til demente beboere.

På Liselund Demenscenter kan beboerne mødes i samlingssalen i centerdelen.

Vægfarve i baderum adskiller sig fra sanitetens hvide farve af hensyn til beboernes orienteringsevne.

Runde former og signalfarver præger boenhederne. Laustsen & Blæsild har monteret lofter og indvendige døre.

previous next

Blidt byggeri til demente

Værdier og viden om gerontologiske sygdomme har dikteret farver, former og materialer i nyt videncenter og bosted i Viborg

Byggefakta

Liselund Demenscenter
Liseborg Hegn 10 A-D
8800 Viborg
Danmark

Bygherre:
Viborg Kommune
Bygherrerådgiver:
KPF Arkitekter A/S
Arkitekt:
GPP Arkitekter A/S
Ingeniør:
ISC Rådgivende Ingeniører A/S
Areal:
6300 kvm.
Byggesum: 
123 mio. kr.

Stigningen i antallet af diagnosticerede demente blandt den ældre del af befolkningen har medført øget aktivitet i bygge- og anlægssektoren. Over hele landet opføres og indrettes der institutions­afsnit og boenheder til denne patientgruppe. I Viborg har man sat sig som mål at blive førende inden for forskning og videnindsamling om Alzheimers sygdom og andre gerontologiske lidelser, der kan føre til demens.

Liselund er således et nyt nationalt videncenter for demens kombineret med 60 boliger for demente plus institutions- og fællesfaciliteter. Navnet er afledt af placeringen i et grønt, kuperet område i den sydlige bydel Liseborg.

Ressourcer frem for mangler

Fra bygherren Viborg Kommunes side er intet blevet overladt til tilfældigheder i forberedelserne og projekteringen af centret. Principperne i metoden ’Eden Alternative’, der tager udgangspunkt i de ældres ressourcer frem for skavanker, er lagt til grund for et værdigrundlag, som blev formuleret af en styregruppe med deltagelse af brugere, politikere, medarbejdere, handicaporganisationer og kommunens bygherrerådgiver, KPF Arkitekter A/S i Viborg.

- Det har været afgørende for bygherren at opbygge specialkompetence på demensområdet og lade den afspejle sig i centrets opbygning og indretning. Eksempelvis ved man, at den demente føler sig mest tryg ved at kunne få øjenkontakt med personalet, når han eller hun træder uden for sin bolig. Derfor er der mange afrundede vægge, som gør det lettere at overskue fællesarealerne, fortæller projektleder Sine Juul Praastrup, KPF Arkitekter.

Appel til sanserne

Demente kan blive forstyrret af at se eget spejlbillede og af voldsomt solindfald og skarpe skygger i rummet. Glasflader til gulv blev derfor bandlyst, og der er lagt vægt på, at samtlige vinduesarealer skal kunne afskærmes efter solnedgang. Farveovergange i linoleumsgulve er blevet afstemt med hensyn til lyshed, for at de ikke skal opfattes som fysiske grænser. Badeværelser er placeret hensigtsmæssigt i forhold til opholdsstuerne, og der er lagt vægt på, at saniteten og væggene ikke udstråler samme hvide farve, da den demente i så fald kan have svært ved at orientere sig i rummet.

- Eden Alternative tager ud­-gangs­punkt i den livssituation, beboerne befinder sig i, og de ressourcer, de besidder. Derfor har vi i oplægget udstyret centret med en række aktiviteter, der appellerer til sanserne: Wellness-rum, stillerum, café, sansehave, orangeri m.m., og boenhederne har små køkkener, hvor beboerne kan deltage i madlavningen, siger Sine Juul Praastrup.

Center i stjerneform

Centret er tegnet af GPP Arkitekter A/S i Århus, der sammen med Viborg-afdelingen af ISC Rådgivende Ingeniører A/S vandt en udskrevet projektkonkurrence. Som antydet har det været en mere bunden opgave end en tegnestue normalt bryder sig om, men GPP Arkitekter har alligevel fået skabt et levende og kreativt center og bomiljø i hjemlige rammer, understreger sagsarkitekt Thomas Christensen.

- Vi har bestræbt os på at tilpasse byggeriets skala til kvarteret, hvor naboerne er et nyudstykket villaområde og en betonvarefabrik i et kuperet terræn. Kravet om overskuelighed og korte afstande uden blindgyder har vi løst ved at indplacere centret i en letaflæselig stjerneformet struktur. Centerdelen ligger i midten omgivet af tre sammenbyggede huse med i alt seks bogrupper, siger Thomas Christensen.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2009 nr. 4

Domicil

Aller Huset, Havneholmen

Trekantet mediehus på Havneholmen

Bolig og butik

Asnæs Centret

Asnæst Centret er helt i vinkel

Sport

Blue Water Arena

Fodbold i glas og ramme

Bilhus

Caripo biler

Bilhus med volumen

Kontorhus

Company House Skejby

Kobberklædt Company House

Sport

CPH Conference

Fem bydele i samme hus

Produktionsanlæg

Egetæpper

Tæppevævning pr. robot

Shoppingcenter

Entré, Malmö

Isblok med blød kerne

Museum

Heart

Kunst i skjorteærmer

Bolig og butik

Herluf Trolles Torv

Butikstag som fælles have

Feriebolig

Lalandia Billund, ferieboliger

Arkitekttegnede feriehuse

Forlystelsescenter

Lalandia Billund, oplevelsescenter

Når det er detaljen, der tæller …

Uddannelsescenter

Naturvidenskabernes Hus

Rustikt fyrtårn for fysik

Produktionsanlæg

NECAS

Elektronikfabrik med eksklusivt look

Kulturcenter

Nordkraft

Kraftværk i rå og raffineret arkitektur

Domicil

Novo Nordisk

Karré omkring et atrium

Offentlige kontorer

Rådmandshaven

Borgerservice med manér

Forskningscenter

Rigsarkivet

Rigsarkiv i runeskrift

Domicil

Siemens Wind Power

Vinddomicil med flere fingre

Bolig

Siloetten

Siloens skulpturelle forvandling

Domicil

SimCorp

Moduler med variation

Bolig

Solbærparken

Stringent sandwichbyggeri

Domicil

TDC One

TDC One Domicile

Kontorhus

VAT 83

Kontorkollektiv krydret med bambus