Novo Nordisk

:
november 2009

Novo Nordisk i Gladsaxe er (næsten) en tro kopi af nabobygningen NNE. (Foto: Dragør Luftfoto).

Facade og belægning er leveret af E. Nielsen Mekaniske Stenhuggeri A/S.

Der er udsyn til atriet fra alle etager og ikke mindst til kunstneren Erik A. Frandsens smukke globusagtige lampe. Der er CTS-styring på alt lys, som Elektas El-instalationer A/S står bag. Alle etager er åbne og brystningerne er beklædt med hvide akustikplader.

Fra receptionen træder man ind i det smukke åbne atrium, hvor der også er et lukket møderum beklædt med egetræslameller fra DEKO loft + væg. Atriumgårdens tag er i en stål- og glaskonstruktion. Der er brugt 120 ton stål leveret af A-L Stål A/S.

Bygningen er med komfortventilation. Anlæggene er placeret henholdsvis på taget og i kælderen. Venair A/S har stået for ventilationsentreprisen, og Chriscoating A/S har leveret 2.300 kvm epoxymaling, der bl.a. er brugt til forsegling på kælderplan.

I kælderen er der flere konferencerum og omklædnings- og badefaciliteter samt et cafemiljø. Under samtlige gulve er der lagt tyndpudsede undergulve leveret af Eurodeck A/S.

De lukkede møderum er kendetegnet ved at have en farve på den ene væg. Der er brugt et væld af forskellige farver, malet af VS Larsen A/S Malerfirmaet.

Under den ene trappe, gemmer arkivet sig. Her er papirer gemt væk i kompaktreoler leveret af Constructor Danmark A/S.

previous next

Karré omkring et atrium

Novo Nordisk nye kontorejendom i Gladsaxe er en kopi af nabobygningen NNE – dog med plads til ændringer, som matcher ejerens behov

Byggefakta

Novo Nordisk
Krogshøjvej 45
2880 Bagsværd
Danmark

Bygherre:
Gladsaxe Erhvervsinvest ApS
Arkitekt:
PLH arkitekter A/S
Totalentreprenør:
Akticon Erhvervsbyggeri A/S
Ingeniør:
Cowi A/S, Erik Pedersen ApS
Areal:
19200 kvm.
Byggesum: 
200 mio. kr.

Det er jo bare en kopi! En efterligning. Ja, ja, men det er der absolut intet galt i. For det er en kopi af noget godt.

Novo Nordisk nye kontorejendom i Gladsaxe er nemlig en smuk kopi af nabobygningen, NNE (se byggeplads.dk 4/2006). Begge bygninger er tegnet af PLH Arkitekter A/S. Men hvorfor har arkitekterne ikke fundet på noget nyt til Novo Nordisk?

- Det er rigtigt, at det stort set er en kopi af NNE. Vi lavede NNE først. Novo var med til indvielsen, og kunne lide huset. Sådan et ville de gerne have til deres udviklingsafdeling, fortæller arkitekt Holger Bak fra PLH Arkitekter A/S.

Han understreger samtidig, at der er sket ændringer i forhold til NNE.

- Vi har taget det bedste og bygget det hele en gang til. Men ved at Novo Nordisk f.eks. er placeret på et hjørne, giver det nogle andre muligheder rent arbejdspladsmæssigt. Og der er mange detaljer, vi har ændret på. Vi har bl.a. lavet en anden opdeling af arbejdspladserne hele vejen rundt i forhold til NNE, og farvesammensætningen er også anderledes.

Karrébebyggelse med atrium

Byggeriet er udformet som en karrébebyggelse omkring et atrium. Den indeholder fire kontoretager, en parterreetage og en kælderetage, og er disponeret til ca. 750 arbejdspladser.

Ejendommen er opført med en facadebeklædning i lyse Vratz kalksten fra Bulgarien. Derudover er der en belægning og massive sten i vietnamesisk basalt. Det hele er leveret af E. Nielsen Mekaniske Stenhuggeri A/S, der også har leveret den indvendige gulvbelægning i granit Nero Africa fra Sydafrika samt vaskebordspladser i Nero Africa til alle toiletter.

Vinduerne er placeret som vandretliggende vinduesbånd. Det er ingeniørfirmaet Erik Pedersen ApS, der har tegnet alle konstruktioner og beregnet dem til dette spændende hus.

Ud med skrankepaverne

Hovedindgangen er trukket tilbage og fremstår som et stort glasparti i en aluminiumskonstruktion med tolagstermoruder og en automatisk karusseldør. Solafskærm­ningen af indgangspartiet er udført med indvendige solgardiner.

Når man træder ind af karusseldøren til Novo Nordisk, bliver man hilst velkommen af en lys og anderledes reception. Farverne er holdt i hvid og sort, som er gennemgående for hele bygningen. I stedet for en lang recep­tionsdesk har man valgt to runde hvide borde til højre for indgangen.

- Vi ville væk fra den tradition­elle skrankepave reception, hvor man pænt må vente til det bliver ens tur. I stedet ville vi skabe en værtindefunktion, der er meget mere imødekommende, og hvor man får oplevelsen af at bliver serviceret, forklarer Holger Bak.

Og det får man. Så snart man træder ind af karusseldøren, bliver man mødt af et smilende personale, der selv henvender sig med det samme i stedet for omvendt. En rigtig rar velkomst.

Plads til svigermor

Den runde form går igen i hele receptionsområdet, som har kig helt op til taget. Det betyder samtidig, at de enkelte etager har nedkig til receptionen. Fra loftet hænger hvide runde smukke lamper. Det er Elektas El-Installationer A/S, der har stået for alt lys og kraft installationer samt røgoplukker og ABV-anlæg og udvendig lys på p-pladsen. Der er CTS-styring på alt lys, så det kun tænder, hvor der er behov og reguleres efter dagslys.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2009 nr. 4

Domicil

Aller Huset, Havneholmen

Trekantet mediehus på Havneholmen

Bolig og butik

Asnæs Centret

Asnæst Centret er helt i vinkel

Sport

Blue Water Arena

Fodbold i glas og ramme

Bilhus

Caripo biler

Bilhus med volumen

Kontorhus

Company House Skejby

Kobberklædt Company House

Sport

CPH Conference

Fem bydele i samme hus

Produktionsanlæg

Egetæpper

Tæppevævning pr. robot

Shoppingcenter

Entré, Malmö

Isblok med blød kerne

Museum

Heart

Kunst i skjorteærmer

Bolig og butik

Herluf Trolles Torv

Butikstag som fælles have

Feriebolig

Lalandia Billund, ferieboliger

Arkitekttegnede feriehuse

Forlystelsescenter

Lalandia Billund, oplevelsescenter

Når det er detaljen, der tæller …

Uddannelsescenter

Naturvidenskabernes Hus

Rustikt fyrtårn for fysik

Produktionsanlæg

NECAS

Elektronikfabrik med eksklusivt look

Kulturcenter

Nordkraft

Kraftværk i rå og raffineret arkitektur

Domicil

Novo Nordisk

Karré omkring et atrium

Offentlige kontorer

Rådmandshaven

Borgerservice med manér

Forskningscenter

Rigsarkivet

Rigsarkiv i runeskrift

Domicil

Siemens Wind Power

Vinddomicil med flere fingre

Bolig

Siloetten

Siloens skulpturelle forvandling

Domicil

SimCorp

Moduler med variation

Bolig

Solbærparken

Stringent sandwichbyggeri

Domicil

TDC One

TDC One Domicile

Kontorhus

VAT 83

Kontorkollektiv krydret med bambus