Herluf Trolles Torv

Det nye butikscenter med boliger på toppen har fået navnet Herluf Trolles Torv. Der er naturligvis flere indgange alt efter, om man er kunde eller beboer. Og derfor kan man heller ikke sige, at der er en decideret bagfacade af det funkisprægede byggeri. For bagsiden af butikscenteret er samtidig forsiden for beboerne, og altså deres private sfære.

- Det har været vigtigt for os, at der ikke var en såkaldt bagfacade i byggeriet, men at det både for kunder og beboere giver en oplevelse af, at bebyggelsen fremstår som en helhed uden bagfacader, forklarer Nils Pinholt, projektleder og arkitekt fra Rubow Arkitekter A/S.

Brudt funkis

Beboerne har adgang fra gade og haveside. Fra havesiden strækker to trapper sig op til fællesområdet, hvorfra der er adgang til lejlighederne. For enden af trapperne, er der en låge, som kræver nøgleadgang – er man kunde, er man nemlig på vildspor, hvis man bevæger sig op ad trapperne – og bliver altså mødt af en låst låge. Mere almindeligt vil det nok være, at beboerne tager elevatoren op fra gadeplan eller p-kælderen, hvor der p-plads til beboerne, teknik og pulterrum. P-kældergulvet er malet tennisrødt med hvide opstregninger, som en lille detalje, og giver lidt liv til en ellers grå p-kælder.

Hele byggeriet fremstår nærmest som en brudt funkis med mange vinkler og få enkelte materiale- og farvevalg. Bl.a. er vindues- og dørpartierne til lejlighederne delt i to farver, så de både indeholder en hvid og en sort ramme, for at skabe lethed i arkitekturen.

Haveanlæg på den femte facade

På gårdhavetrapperne op til lejlighederne er der lagt bornholmsk granit – et materiale, der går igen på facaderne i stueetagen, og sammen med butikkernes store glaspartier danner byggeriets base. Granitfacaderne fylder mest på beboernes side. Granitbasen står som en robust kontrast til det mere funkisprægede lejlighedskompleks. Når man træder ind på fællesområdet, træder man samtidig ud på butikstorvets tag – den såkaldte femte facade, som her er udnyttet til et fælles haveanlæg orienteret mod syd. Der er koblet et servicefirma til, som passer haveanlægget, så beboerne ikke skal ud med luge- og hakkejern. I midten af haveanlægget strækker sig en hvidpudset lyssøjle, der sender dagslys ned til butikscenteret. Den står som en skulptur midt i haven, hvor der også er placeret en række kasser, der bruges til den naturlige ventilation, som centeret har. Alle lejligheder har udsigt til haveanlægget, og når man bevæger sig rundt i haven, får man absolut ingen fornemmelse af, at der er et bytorv nedenunder. Beboerdelen er helt sin egen verden.

Beklædt med teaktræ

Facaderne på lejlighederne er skiftevis beklædt med teaktræ (Bangkirai) i vandrette lameller og termo­puds. De 32 boliger er fordelt på tre etager, hvoraf tredjesalen er udført som penthouselejligheder med udsigt i alle retninger ud over by og landskab.

På hver etage er der en altangang mod fællesområdet, hvorfra der er indgang til boligerne. Indgangspartiet er trukket lidt tilbage, så der er en niche til hver bolig. Det giver ejerne mulighed for at bruge nichen til ophold. Ønsker man mere privatliv, har alle lejligheder endvidere en privat altan med skydedøre og glasværn, der er orienteret mod gadesiderne. På glasværnet er der monteret en sort stålaltankasse. Den er både med til at skærme lidt for indsynet til altanen og har samtidig en praktisk funktion til blomster, krydderurter m.m. – en fiks lille detalje.