Rigsarkivet
Kalvebod Brygge 32
1560
København V
Danmark
På den gamle godsbanegrund ved Kalvebod Brygge, tæt på hovedbanegården og det centrale København, ligger nogle monumentale, sammenhængende bygninger. Bygningerne er rektangulære, helt uden vinduer af nogen art, og de murede facader er dækket af bygningshøje, runelignende relieffer.
Der er dog ikke tale om en middelalderlig fæstning eller et ældgammelt tempel, men om det helt nybyggede Rigsarkiv, tegnet af PLH Arkitekter A/S og med Pihl & Søn A/S som totalentreprenør. Udover den synlige arkitektur udmærker projektet sig ved sin helt særlige funktion og deraf følgende opbygning og teknologi, og ved at aftalen om byggeriet er den største OPP-kontrakt staten har indgået. OPP står for Offentligt-
Privat Partnerskab.
Rigsarkivet er en del af Statens Arkiver, som indsamler arkivalier fra de centrale danske myndigheder, det vil sige ministerier, styrelser, forsvaret m.fl. Derudover indsamles arkiver fra privatpersoner og organisationer, hvis indholdet skønnes at have en vis blivende værdi.
Ifølge arkivloven skal alle statslige myndigheder aflevere deres arkivalier til Statens Arkiver, inden de er 30 år gamle.
Selv om kun 9 procent af det statslige og kommunale materiale vurderes at være bevaringsværdigt, er der stadig tale om enorme mængder materiale. Hovedmængden af arkivalier, hvoraf de ældste stammer helt tilbage fra 1100-tallet, er på papir, som kræver omhyggelig opbevaring under meget kontrollerede forhold.
Nyere arkivalier har bl.a. form af mikrofilm og elektroniske lagringsmedier, som f.eks. CD-rom og DVD. Disse sidste vurderes kun at holde omkring 10 år, og deres data skal derfor jævnligt backes op og overføres til nye medier.
Udover Rigsarkivet, huser bygningerne også Landsarkivet for Sjælland. I alt vil magasinerne kunne rumme omkring 370 hyldekilometer med arkivalier, hvilket skønnes at svare til de to arkivers behov frem til 2030. På det tidspunkt regner man med at fremtidigt arkivmateriale langt overvejende vil være i form af elektroniske lagringsmedier, som ikke fylder ret meget.
Flytningen fra de eksisterende faciliteter i bl.a. Glostrup, omfatter 200.000 hyldemeter og mere end 1,5 mia. dokumenter, som arkivet omfatter på nuværende tidspunkt.
I en endnu ikke planlagt fase 2 skal alle de resterende funktioner fra Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland flyttes det nye Rigsarkiv på Kalvebod Brygge.
Kernen i byggeriet er de to store haller til højlagermagasiner. De runeklædte bygninger er 40 × 94 meter i plan, og 15,5 m høje. Hallerne er opdelt med indre brandsektionsvægge i fire separate magasiner og forsynet med både faste og først og fremmest mobile reoler, som er 12,5 m høje og betjenes med specielle trucks. En lav teknikbygning rummer Rigsarkivets centrale teknik, ventilations- og varmeanlæg og et underjordisk vandbassin som backup for sprinkleranlægget.
I DSB’s eksisterende, langstrakte kontorbygning ud mod Kalvebod Brygge er stueetagen overtaget af Rigsarkivet og ombygget til administration, kontorer til forskere, værksteder og andre støttefunktioner. I stueetagen er der også indrettet fem specialmagasiner til kort og tegninger, pergamenter, IT-arkivalier, mikrofilm og seglsamlingerne.