Alfa Laval Aalborg

:
oktober 2015
Alfa Laval Aalborg - Udvendigt
Alfa Laval Aalborg - Soldæk

Husets maritime stemning understreges af de store ‘skibsbroer’ og ‘soldæk’, hvorfra medarbejderne kan se ud over vandet.

Foto: Svenn Hjartarson

Alfa Laval Aalborg - Atrium

Atriummet er husets hjerte. Akustik-puds på væggene absorberer lyden og er med til at sikre en god akustik i det store rum.

Foto: Svenn Hjartarson

Alfa Laval Aalborg - Kantine

Gennem hele bygningen har man fastholdt et nordisk look med blandt andet bæredygtigt lærketræ, der kan spores tilbage til producenten.

Foto: Svenn Hjartarson

previous next

Bæredygtigt domicil med maritimt præg

De maritime rødder forenes med moderne arbejdsmiljø og computerstyring i Alfa Lavals nye domicil i Aalborg. Alt sammen udført så bæredygtigt, at det har udløst et DGNB sølv-certifikat

Byggefakta

Alfa Laval Aalborg
Gasværksvej 24
9000 Aalborg
Danmark

Bygherre:
Pension Danmark A/S
Arkitekt:
PLH arkitekter A/S
Totalentreprenør:
Gråkjær Erhverv A/S
Andre aktører:
OBH-Gruppen A/S
Areal:
6000 kvm.
Byggesum: 
126 mio. kr.
Byggeperiode:
marts 2014 - maj 2015

Alfa Laval Aalborg producerer komponenter til blandt andet skibsindustrien. Virksomheden har rødder tilbage til det tidligere Aalborg Værft og har netop fået bygget nyt domicil på den gamle værftsgrund i byens østlige udkant. Det er sket med respekt for fortiden og tro på anvendelsen af moderne teknologi i byggeriet. Resultatet er et intelligent og bæredygtigt domicil med maritimt præg.

- Virksomheden har ønsket et åbent og uformelt arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere i princippet kan se hinanden. Den udfordring har vi blandt andet løst med et stort atrium midt i bygningen, fortæller Torben Brix, regional salgschef hos Gråkjær A/S, der har været totalentreprenør på byggeriet.

Atriummet er blevet bygningens hjerte. Her kan virksomheden samle alle dens 300 medarbejdere, og her kan den udstille de produkter, som man fremstiller hos Alfa Laval Aalborg. Adgangen til arbejdspladserne på de højere etager sker ad store ‘skibsbroer’ og ‘soldæk’ med udsigt til Limfjorden. Her kan ingen være i tvivl om, at vi befinder os i den maritime verden. Mødelokalerne er da også navngivet efter skibe, der er bygget på Aalborg Værft.

Mens vi bevæger os gennem bygningen, noterer Torben Brix med tilfredshed, at intentionerne på tegnebrættet også fungerer i praksis. Alle medarbejdere sidder i princippet lige godt, og de har allerede taget de uformelle mødeområder med lounge-stemning og tekøkkener til sig. Har en medarbejder brug for at føre en privat samtale, er der indrettet telefonbokse til formålet.

Selv om det er en af sommerens varmeste dage, er det bemærkelsesværdigt behageligt at opholde sig i bygningen med de store glaspartier. Og det kræver ikke masser af energi at opretholde det gode arbejdsklima.

- Byggeriet er et lavenergihus klasse 2015, hvor vi ved anvendelse af solceller og solafskærmning reducerer energiforbruget. Det er et unikt teknisk byggeri, hvor 2.000 CTS-punkter via en stor computer styrer alle husets tekniske installationer. På en dag som i dag trækker det for eksempel solgardiner for, kører de udvendige lameller i stilling og åbner vinduer, så vi ikke behøver at køle så meget. Så her kan vi tale om et intelligent hus, siger Torben Brix.

Han glæder sig over, at de energireducerende tiltag kombineret med et ansvarligt materialevalg, bæredygtige processer, et godt arbejdsklima og en række andre bæredygtige løsninger helt ned til cykelparkering og busser uden for døren har givet bygningen et DGNB sølv-certifikat. Det vil sige en garanti for, at bæredygtigheden er tænkt ind i alle aspekter af byggeriet.

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2015 nr. 4

Plejecenter og genoptræning

Aarhus Friplejehjem

Bløde former og farver til de ældre

Domicil

Alfa Laval Aalborg

Bæredygtigt domicil med maritimt præg

Kontorhus

Bestseller

Arkitekturens haute couture

Uddannelsescenter

Campus Aarhus C, VIA University College

Uformelt undervisningshus i robuste rammer

Produktionsanlæg

Danmark Protein

Stålsat proteinfabrik i Nr. Vium

Museum

Danmarks Rockmuseum

Et museum for fuld musik

Biograf

Field's

Da biffen kom til Ørestad

Shoppingcenter

Frederiksberg Centret

Shopping på nudansk

Bolig

Harbour Park

Byboer søger sundudsigt

Domicil

Innovest

Cirkulært domicil i naturlig harmoni

Skole

Kirkebjerg Skole

Læring i landsbyen

Hospital

Psykiatrisygehuset GAPS

Fokus på sikkerhed og komfort

Uddannelsescenter

Syddansk Universitet TEK

Mange huse under et enkelt tag

Transportcenter

Trafiktårnet Øst

Nyt vartegn for Banedanmark

Offentlige kontorer

Varde Rådhus

Moderne rådhus til tiden

Forskningscenter

Videnbyen i Cortex Park

Forskerpark med indbyggede overraskelser