Innovest

:
oktober 2015
Innovest - Facade

Byggeriets cirkulære udtryk tager afsæt i naturens former med inspiration fra Skjern å´s slyngede forløb, udført af entreprenørfirmaet Hansen & Larsen A/S.

Innovest - Glasvæg

Den transparente fornemmelse i bygningen er sikret med glasvægge og døre fra Skandi-Bo.

Innovest - Landskab

Byggeriet er meget synligt i landskabet, da det har en organisk form som løfter sig op af jorden – hvor græsset følger med op på taget.

Innovest - Facade2

Facaderne er reelt forfinede og farvede frysehuselementer, som består stort set udelukkende af højt isolerende skum – en meget slank konstruktion, leveret af DC-System Insulation A/S.

Innovest - Indre rum

Fra første etage med udsigt ud over cirkelbygningens indre rum får man for alvor en fornemmelse af byggeriets cirkulære form.

previous next

Cirkulært domicil i naturlig harmoni

Innovest er et nyt cirkulært domicil i flot farvespil placeret ud til Skjerns engområder

Byggefakta

Innovest
Ånumvej 28
6900 Skjern
Danmark

Bygherre:
Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S
Bygherrerådgiver:
Alectia A/S
Totalrådgiver:
Årstiderne Arkitekter A/S
Arkitekt:
Årstiderne Arkitekter A/S, Arkitektfirmaet Bo Christensen
Hovedentreprenør:
Hansen & Larsen A/S
Ingeniør:
MOE A/S
Areal:
10000 kvm.
Byggesum: 
136 mio. kr.
Byggeperiode:
november 2013 - juli 2015

Ideen til domicilet Innovest er nu blevet en realitet efter at have simret i en række år siden starten for 10 år siden, så visionen har været længe undervejs. Som med mange andre visioner er der blevet korrigeret med tiden og det samme gælder med dette byggeprojekt, hvor placering og udtryk er blevet ændret undervejs, men hovedideen er forblevet intakt:

- Helt overordnet tager byggeriet afsæt i naturens former med inspiration fra Skjern å´s slyngede forløb. Den organiske form og forløb har modsat snorlige og kantede byggerier ikke en form hvor man kan se om bygningen er fuldendt – men en bygning som man kan bygge videre på uden at den hverken virker fuldt udbygget eller unaturligt at bygge videre på, fortæller arkitekt Bo Kristensen, der sammen med Årstiderne Arkitekter vandt opførelsen af den DGNB-certificerede bygning med Hansen & Larsen A/S som udførende entreprenører.

Bygningen ligger ud til Skjerns karakteristiske og flotte engområder og fra syd opleves byggeriet som en grøn græsrampe. Desuden er det også tiltænkt at Ringkøbing-Skjerns borgere og turister vil kunne anvende huset aktivt.

Bygherrerne bag Innovest er Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S og den erhvervsdrivende fond Ringkøbing Fjord Innovationscenter og projektet gennemføres i tæt samarbejde med Ringkøbing Fjord Erhvervsråd. Alle tre parter holder til i den nye bygning.

Transparent kompleks

- Der er blevet anvendt et panoptisk bygningsprincip hvor man modsat aflange rektangulære bygninger har både udsyn og føling med at der er andre i bygningen, og hvor man grundet den krumme form som referer til cirklens centrum, altid har en præcis fornemmelse af hvor man er i bygningen og får en fornemmelse af at man er en del af større helhed , fællesskab om man vil, siger Bo Kristensen fra Arkitektfirmaet Bo Christensen i Skjern.

Den transparente fornemmelse i bygningen skyldes bl.a. anvendelsen af glasvægge og døre – en større indretningsopgave med løsninger, leveret af Skandi-Bo og som giver et godt gennemkig i bygningens rum.

Speciel betonløsning

Der er anvendt specialtudviklede lette betondæk fra ØSB A/S i Ringkøbing. Netop den cirkulære formgivning var en af årsagerne til at valget af betondæk faldt på SL-Dækket, som blev anvendt til ca. 10.000 kvm etageadskillelse. Derudover blev der indarbejdet en række løsninger i SL-Dækkene, som normalt udføres på byggepladsen.

- Eksempelvis er randarmeringen indstøbt i dækkene, ligesom hylster til fastgørelse af sikkerhedsværn også er indstøbt direkte i dækkets kanter, så værnene kan fastgøres allerede når dækkene ligger klar til montage på vognen. Det giver både en tidsmæssig besparelse på pladsen og et mere sikkert arbejdsmiljø, forklarer Bo Kristensen.

Slanke facadeplader

Byggeriet er meget synligt i landskabet, da det har en organisk form som løfter sig op af jorden – hvor græsset følger med op på taget – facaderne er så at sige brudfladen.

- De varme og gyldne farver gør bygningen synlig over trætoppene udanset om man kommer nord eller syd fra. De varme farver giver huset et udtryk som byder velkommen. Havde man i stedet lavet en facade i blank og koldt stål havde huset givet indtryk af at her var man ikke velkommen. Men her er der tale om et åbent innovativt miljø hvor alle er velkomne, fremhæver Bo Kristensen.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2015 nr. 4

Plejecenter og genoptræning

Aarhus Friplejehjem

Bløde former og farver til de ældre

Domicil

Alfa Laval Aalborg

Bæredygtigt domicil med maritimt præg

Kontorhus

Bestseller

Arkitekturens haute couture

Uddannelsescenter

Campus Aarhus C, VIA University College

Uformelt undervisningshus i robuste rammer

Produktionsanlæg

Danmark Protein

Stålsat proteinfabrik i Nr. Vium

Museum

Danmarks Rockmuseum

Et museum for fuld musik

Biograf

Field's

Da biffen kom til Ørestad

Shoppingcenter

Frederiksberg Centret

Shopping på nudansk

Bolig

Harbour Park

Byboer søger sundudsigt

Domicil

Innovest

Cirkulært domicil i naturlig harmoni

Skole

Kirkebjerg Skole

Læring i landsbyen

Hospital

Psykiatrisygehuset GAPS

Fokus på sikkerhed og komfort

Uddannelsescenter

Syddansk Universitet TEK

Mange huse under et enkelt tag

Transportcenter

Trafiktårnet Øst

Nyt vartegn for Banedanmark

Offentlige kontorer

Varde Rådhus

Moderne rådhus til tiden

Forskningscenter

Videnbyen i Cortex Park

Forskerpark med indbyggede overraskelser