DNU S1 laboratoriebygning
Palle Juul-Jensens Boulevard 69
8200
Aarhus N
Danmark
S1 er navnet på laboratoriebygningen, der nu er klar til brug. Den tre etagers høje bygning ligger placeret mellem det eksisterende Skejby sygehus og de nye, højere bygningskroppe og spiller en central rolle som stedet, hvor blodprøver og andet undersøges. Bygningen er opført i røde teglsten som det eksisterende Skejby og som de nye bygninger er i basen, både ude og inde i indgangsetagen.
Udover laboratoriebygningen er der opført en elegant og delvist svævende glasgang, der kobler sig til det øvrige sygehus. Trods det kompakte byggeri er der skabt et smukt og rummeligt gårdrum mellem S1 og det tværgående gangforløb i glas.
Entreprenør Jørgen Friis Poulsen a/s har haft råhus- og apteringsentreprisen på S1. Den tekniske entreprise, som er ret omfattende er varetaget af Wicotec-Kirkebjerg A/S. Simon No Johansen, projektchef ved Jørgen Friis Poulsen a/s, fortæller, at projektet er forløbet rigtig fint og det har været en fornøjelse at aflevere det første færdige nybyggeri på DNU. Simon No Johansen er nu i gang med projektledelsen af det noget større S4 byggeri (sengestuer, kemo behandling, mm).
- Vi har haft et rigtig godt samarbejde med bygherren og øvrige involverede i projektet og glæder os over at fortsætte med endnu en fløj på DNU’, siger Simon No Johansen. Overalt i byggeriet finder man håndværk i høj kvalitet, ikke mindst de flot murede facader, som er en vigtig del af DNU’s helhed. Jørgen Friis Poulsen a/s har tidligere udført ombygninger og renoveringer af sygehuse, men har nu været involveret i hele sydsporet på DNU.
- Vi har nu udover S1 og S4 også afleveret C2 (renovering) og er i gang med at færdiggøre S2, som er vores største projekt på DNU, slutter Simon No Johansen af.
Bygningen er indrettet efter alle moderne krav til laboratorier, der analyserer blodprøver, vævsprøver og andet. Derudover er der afsnit for blodprøvetagning og forskning, kontorer. S1 bygningen er forbundet med logistikgangen, hvor der foregår en del transport, ikke mindst af prøver sendt i rørpost. Det vil sige, at personalet på S1 kan modtage f.eks. en blodprøve via rørpostanlægget og hurtigt sende svar tilbage.