Frederiksberg Centret
Falkoner Allé 21
2000
Frederiksberg
Danmark
Sådan gjorde vi ikke i halvfemserne, lyder det kendte omkvæd om svundne tiders solide historie i kontrast til nutidens flygtige modernisme. Og versefødderne kan meget vel genbruges på et af Hovedstadens vartegn for shoppaholikere, Frederiksberg Centret, som har draget købelystne i milliontal siden sin åbning i 1996.
Dengang spejlede iscenesættelsen tidens stræben efter det solide og robuste, det afprøvede og trygge med kvaliteter, vel beskrevne. Efter tre års ombygning og renovering har Frederiksberg Centret nu fået ikke bare et face-lift (der nok er bedre beskrevet som en ‘xtreme make-over’), men også 19000 nye kvm, der har bragt det totale butiksareal op på 30.000 kvm. I alt er der nu 90 butikker (hvor der før var 60), og centret tilbyder plads til 450 biler på bl.a. nye p-dæk på de øverste niveauer.
Med halvfemserne på passende afstand er tyngde og seriøsitet på grænsen til det forudsigelige afløst af www-tidens legende lethed i form af en transparent ‘teltby’ med luftige og overraskende virkemidler. I den pittoreske fortolkning er der tilført en koloristisk markedskultur med inspiration fra Den Europæiske Unions sydlige himmelstrøg; men instruktørens virkemidler er også blevet mere håndfaste i denne nyopsætning af butikscentret, for den skal imødegå konkurrencen fra nethandelens hektiske årti, der ånder hedt i nakken.
Som tilforn er det KHR Arkitekter A/S, der har ført pennen for at forløse opgaven; at det er sket med en sådan indsigt i og forståelse for tidernes omskiftelighed tjener tegnestuen til ære. Overskrifterne er åbenhed med dagslys og transparens og en krystallinsk struktur til afløsning for historiens rundbuestil. Det færdige resultat synes at nulstille al tyngdekraft.
Udtrykket ‘telt’ om bl.a. den søndenvendte facade skal ganske vist forstås med en sund skepsis; men sandt er det, at KHR Arkitekter har fostret det geniale indfald at beklæde både syd – og nordvendte dele af klimaskærmen med en gigantisk dug af tekstil, opsat på et bærende stålskelet. Metoden er ikke ukendt herhjemme, hvor f.eks. DR Byens koncerthus har en tilsvarende løsning.
Materialet er translucent, hvilket giver muligheder for belysning af dugen fra indersiden, så bygningen med sine pyramide former om aftenen fremstår let og svævende og med et udtryk som en diamant. En association til japansk origami med kunstneriske udtryk i foldet papir er næppe heller tilfældig.
Fra centrets første generation genkendes en tematisk anvendelse af byens mursten, men nu i en tæt kontrast til både dug og pudsede og malede partier og med generøse glaspartier som eksponent for det åbne og gennemsigtige. Udvidelsen er sket ved at bygge i højden, så det tidligere p-dæk på niveau 3 nu er ændret til butikker, mens administration og parkering er placeret på to nye etager, idet den sidste etage er åben parkering på centerbygningens tag.