Innovest
Ånumvej 28
6900
Skjern
Danmark
Facaderne er i realiteten forfinede frysehuselementer, som består stort set udelukkende af højt isolerende skum, uden kuldebroer. Facadeelementerne er således kun ca., 25 cm tykke – hvilket har givet ca. 500 flere kvm til udnyttelse. Bag løsningen står DC- System Insulation A/S fra Aars.
- Der er jo tale om at få skabt en klimaskærm, der kunne medvirke til at overholde kravene til byggeriet som et passivhus og det er gjort ved hjælp af vore DC-paneler, der er et meget slankt sandwich-panel, bestående af en stålplade, en bagvedliggende farmacellplade og derefter purskum til isolering. Det giver en slank konstruktion og minimerer samtidig montagetiden markant, fordi panelerne vejer så lidt, anfører Allan Andersen fra DC-System Insulation A/S. Til Innovest er panelerne blevet kundetilpassede med farve og med afrunding, så det opfylde behovet om variation og liv i udtrykket.
Da panelerne ikke kan optage fugt takket være en meget tæt overflade har det ikke været nødvendigt at anvende dampspærre og en stor del af arbejdsprocessen med huset er blevet sparet i og med, at der ikke er blevet bygget en helt ny indervæg, men påskruet en gipsplade bag på sandwichpanelerne.
Beton-leverancen
Betonleverancen fra ØSB omfattede SL Dæk-elementer, søjler, forspændte bjælker, deltabjælker, trappeløb, reposer, gelænder for trapper, facadeelementer og vægelementer.
Glasvægge og døre
Skandi-Bo har til byggeriet leveret i alt 700 kvm glasvægge og døre, herunder uklassificeret lyd og brand, men også 200 kvm brandklassificerede vægge op til 60 min.
Spændende hus og interessant at have deltaget i. Vi har haft en god dialog og det er min fornemmelse at vore samarbejdspartnere ser en fordel i at vi er fleksible, takket være vor produktion med egen fabrik i Danmark, siger Lars Birk Biller fra Skandi-Bo