Lalandia Billund, oplevelsescenter

:
oktober 2009

Der er kræset for alle sanser – Lalandia har investeret i et BOSE lydanlæg fra Megasound ApS, så musikken kan tilpasses feriecentrets forskellige zoner.

Torvet er Lalandias samlingssted og knudepunkt, og stemningen er præcis som en varm sommeraften i en ferieby ved Middelhavet. Bemærk den naturtro, blå gipshimmel, hvor man ved hjælp af LED-belysning kan ændre sol til torden og højlys dag til en hyggelig tusmørkestemning. Sommer Larsen har stået for designet til den samlede tematisering af feriecentret.

I Monky Tonky Land kan børnene more sig på de mange rutsjebaner, junglestier og i kugle- rummene. Unisport Scandinavia ApS har lagt et 9 mm Taraflex-gulv, som er både støjab- sorberende og blødt at lande på.

Der er aftenstemning i arkaden, som har alt, hvad en typisk ferieby i Syden også kan byde på: spillearkade, slikbutikker – og palmer. Bladene er importeret og påsat de naturtro stammer af stål, jern og glasfiber.

previous next

Når det er detaljen, der tæller …

Sider

Byggefakta

Lalandia Billund
Ellehammers Allé 3
7190 Billund
Danmark

Bygherre:
Lalandia Billund A/S, Parken Sport og Entertainment A/S
Bygherrerådgiver:
Grontmij / Carl Bro A/S
Arkitekt:
Arnt Ottendahl A/S, Juul Arkitekter A/S
Ingeniør:
Grontmij / Carl Bro A/S
Andre aktører:
K.G. Hansen & Sønner a/s, DS Stålkonstruktion A/S, John Nørgaard Ribe ApS, Brøndum A/S
Areal:
30000 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
januar 2007 - april 2009

Dasestemning på en thailandsk strand

I Aquadome er der skabt et thailandsk ferieparadis, der understreges af teaktræsmaterialer, udskæringer og vægmalerier. På den thailandske strand, hvor en fiskerbåd er trukket op i sandet, er der desuden opført palmehytter, der ved nærmere iagttagelse er en perfekt camouflage for saunaer til børn og voksne. Materialerne til hytterne er hentet i Thailand, og det samme er lampestanderne rundt omkring i badelandet og materialerne til teaktræstemplet i fuld størrelse, der er bygget op af thailandske arbejdere. Alt er indkøbt gennem HMJ Design.

Selv temperaturen er som en dejlig dag i Østen, når lyset strømmer ind ad den store, runde vindues­kuppel. Faktisk kan man endda blive brun i badelandet, hvor ovenlyset er forsynet med Foiltec foliepuder som dem, der er anvendt på Beijings olympiske svømmestadion. Puderne sikrer, at solens stråler kan komme ind gennem vinduesglasset, og samtidig har de en isolerende funktion.

Stemningen fuldendes med store vægmalerier med palmemotiver udført af ScenArea og en kæmpe klippeformation, som James Bond-fans vil genkende som James Bond-klippen fra filmen Goldfinger, som blev optaget ved Phuket i Thailand.

Aftenstemning i arkaden

I arkaden uden for vandlandet er stemningen slået an med bambusfacader og palmetræer omkranset af lyskæder i glade farver. Palmerne kan godt nok ikke overleve naturligt i det lukkede miljø, men palmer måtte der til, så man løste problemet ved at importere palmeblade fra Californien og Italien, balsamere dem i Sverige og herefter fragte dem til Billund, hvor de er fastgjort i store oasiskroner. Kokosnødderne i toppen er ægte, mens de meget naturtro palmestammer er fremstillet i Kina af stål, jern og glasfiber.

Gamle aktiviteter i nye klæder

’Parco Siesta’ står der på et skilt, der byder velkommen til minigolfbanen. Den er et imponerende syn, når man hidtil har måttet nøjes med skæve, uinspirerende baner med ødelagte metalrammer, som man finder dem på enhver campingplads med respekt for sig selv. I Lalandia er konceptet udvidet markant. Golfbanen er godt nok anlagt indendørs, men det glemmer man, når man går rundt i det grønne græs i et kuperet landskab blandt sten og klipper i skyggen af de høje citrontræer. Her er anlagt små sandbunkers som på en 18-hullers bane, og på væggene skaber et kæmpemæssigt vægmaleri et illusorisk bjerglandskab. Maleriet, som Sommer Larsen også står for, er malet i Sverige og efterfølgende transporteret til Billund, da de danske malersalsfaciliteter allerede var optaget med malerierne til Lalandias banegård.

Ny servering

Ved siden af golfanlægget bevæger man sig ind på et banegårdsområde, der antyder, at man er på vej til at entre det asiatiske område. Banegården er bygget op af karakteristiske grønne støbejernssøjler, og på perronen, som egentlig er en bowlingbane, holder Orientekspressen og venter. Bowlingbanerne er naturligvis ikke udstyret med kedelige navne som bane 1 og 2, nej, her er selvfølgelig tale om spor.

- Aktiviteterne er jo ikke nye, vi har bare fundet nye måder at servere dem på, siger Lalandias administrerende direktør Jan Harrit.

Udover de danske aktører og de udenlandske håndværkere, har man også konsulteret blandt andet det amerikanske firma Water Technology Inc., som udover at have lavet designplanen for Aquadome i Billund, har designet vandlande i hele verden, og det canadiske Forrec, som har været med i de indledende faser af centrets masterplan, for at sikre et optimalt gæsteflow.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2009 nr. 4

Domicil

Aller Huset, Havneholmen

Trekantet mediehus på Havneholmen

Bolig og butik

Asnæs Centret

Asnæst Centret er helt i vinkel

Sport

Blue Water Arena

Fodbold i glas og ramme

Bilhus

Caripo biler

Bilhus med volumen

Kontorhus

Company House Skejby

Kobberklædt Company House

Sport

CPH Conference

Fem bydele i samme hus

Produktionsanlæg

Egetæpper

Tæppevævning pr. robot

Shoppingcenter

Entré, Malmö

Isblok med blød kerne

Museum

Heart

Kunst i skjorteærmer

Bolig og butik

Herluf Trolles Torv

Butikstag som fælles have

Feriebolig

Lalandia Billund, ferieboliger

Arkitekttegnede feriehuse

Forlystelsescenter

Lalandia Billund, oplevelsescenter

Når det er detaljen, der tæller …

Uddannelsescenter

Naturvidenskabernes Hus

Rustikt fyrtårn for fysik

Produktionsanlæg

NECAS

Elektronikfabrik med eksklusivt look

Kulturcenter

Nordkraft

Kraftværk i rå og raffineret arkitektur

Domicil

Novo Nordisk

Karré omkring et atrium

Offentlige kontorer

Rådmandshaven

Borgerservice med manér

Forskningscenter

Rigsarkivet

Rigsarkiv i runeskrift

Domicil

Siemens Wind Power

Vinddomicil med flere fingre

Bolig

Siloetten

Siloens skulpturelle forvandling

Domicil

SimCorp

Moduler med variation

Bolig

Solbærparken

Stringent sandwichbyggeri

Domicil

TDC One

TDC One Domicile

Kontorhus

VAT 83

Kontorkollektiv krydret med bambus