Psykiatrisygehuset GAPS
Fælledvej 1-5
4200
Slagelse
Danmark
Holmris + Flexform vandt til gengæld opgaven med alt løst inventar(hæve/sænkeborde, møblement til møde - og caféområder) på GAPS grundet en overbevisende designlinje, hvor der også var taget højde for patientsikkerhed og især de antibakerielle løsninger. Læs om hele denne løsning i temaet "Hospitalsbyggeri" i magasinet Byggeplads.dk i december.
Leverancen omfatter desuden færdigprojektering, levering og montering af i alt 14 tekøkkener i patientområderne, samt specialinventar til inddækning af kaffemaskiner og håndvaske i afdelingernes opholdsområder.
Desuden er leveret gardiner og persienner i hele bygningen, herunder mørkelægning til auditorium, samt udvalgte møderum og behandlings- og aktivitetsrum. Hertil kommer udvendige markiser.
Sikkerheden har også spillet en afgørende rolle når det gælder døre og vinduer i bygningen. Således har virksomheden Deko loft + væg P/S fra Taastrup, leveret og monteret særligt sikringsglas til glasvægge og døre i byggeriet.
- Inden vi overhovedet gik i gang med montering gennemgik alle vore produkter en test, hvor de blev udsat for enhver tænkelig form for belastning, slag og lignende, fortæller Torben Rytter fra Deko Loft + Væg P/S.
- Vi har således indrettet de ‘dueslag2, hvorfra personalet kan overvåge patienterne med sikringsglas. Desuden har vi leveret de glasvægge, der findes i bygningen, herunder glaspartier ved dørene. Desuden har vi leveret særlige brandvægge, der blandt andet findes i mødelokalerne.
Deko har derudover leveret cirka 20 foldevægge samt to mobilvægge.
Med sikkerheden på plads i det nye psykiatrisygehus, skulle alt være klar til at modtage de første patienter i løbet af efteråret 2015.