VAT 83
Vandtårnsvej 83
2860
Søborg
Danmark
Der er gennemsyn på etagerne, så man kan kigge tværs over atriumgården til den modsatte side af etagen, indtil øjnene fanger vinduerne her. Et arkitektonisk valg. Hver etage kan etableres med mødelokaler og mindre kontorceller alt efter behov og med glasvægge, der er parallelle med facaden, så gennemsynet stadig sikres. De enkelte lejere kan selv være medbestemmende til, hvor mange mindre enheder, etagen skal indeholde.
Skåret toppen af en bygning
Som rosinen i pølseenden, så er der til VAT83 et tilhørende p-hus. Det er et tidligere spinderi, hvoraf en af de gamle bygninger er bibeholdt og har været en tur i guillotinen. Toppen er skåret af og benyttes nu som både tagparkering og p-kælder for husets lejere og deres gæster.