Retten i Svendborg
Christiansvej 41
5700
Svendborg
Danmark
På førstesalen er der store åbne kontorfaciliteter til de ca. 40 medarbejdere, hvor gulvtæpper fra Egetæpper A/S hindrer uønsket støj, når medarbejdere går fra den ene arbejdsstation til den anden. Der er vinduer i det indre af førstesalen, som giver udkig for personalet ned til venteområdet.
– Det er et meget transparent hus, hvor husets puls kan mærkes alle steder i huset, understreger Anni Højmark.
Det er også en energivenlig bygning med godt indeklima. Via CO2-følere måles luftkvaliteten i lokalerne, og ventilationen startes op, når der er brug for at udskifte luften og køle rummet.
– Vi glæder os over at skulle arbejde i en meget smuk bygning, der indeholder rigtig gode faciliteter for vores brugere, og vi har nu fået “Brugernes Tinghus”. Det betyder rigtig meget, at vi nu har fået samlet personalet i en bygning, hvor vi før var spredt på to adresser. Nu har vi optimale rammer for vores arbejde, siger hun.
Anni Højmark og de fem byretsdommere har kontorer ved siden af hinanden på førstesalen, og fra retspræsidentens hjørnekontor er der en fantastisk udsigt, hvor der i klart vejr er udsigt helt til Langeland.
I forbindelse med spiserummet er der udgang til en stor træterrasse, hvor de ansatte kan nyde den samme udsigt som retspræsidentens.
Retten i Svendborgs nye retsbygning er opført i et offentligt-privat partnerskab (OPP) af et konsortium bestående af Casa, ejendomsforvaltningsselskabet Deas samt investorerne PensionDanmark, PKA og Sampension. Domstolsstyrelsen lejer sig ind i bygningen.