DTU Biosustain, bygning 220

DTU Biosustain – Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability – flytter til den helt nye Bygning 220, der er den første rene forskningsbygning på DTU. I laboratorierne skal mere end 200 danske og internationale forskere forske tværdisciplinært i bio-bæredygtighed. Et hovedfokusområde er at udvikle mikrobielle cellefabrikker, der kan producere bl.a. brændstof, plastik og kræftmedicin på en bæredygtig måde og i industriel skala. Centeret blev etableret i 2010 på en bevilling fra Novo Nordisk Fonden, mens bygningen, der er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter, finansieres af DTU som led i en plan om at samle og styrke alle institutionens life-science-aktiviteter.

Udfordrende placering

– Der er tale om en meget markant bygning, der er dobbelt så høj som de eksisterende. Den skal også forbinde to af de vigtigste byrum på DTU, Søltofts Plads og Kemitorvet ved den nye Life Science-bygning, så ud over at rumme kontorer og laboratorier skal den skabe sammenhæng med et forbindelsesstrøg gennem bygningen på langs. Samtidig har vi bygget hen over et terrænspring på en hel etage og oven på en af de store langsgående tekniktunneler, som vi ikke kunne fundere på, forklarer Thomas West Jensen, der er partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

– Hovedgrebet har været at lave en moderne fortolkning af DTU’s eksisterende længehuse, både i facadearkitekturen og i organiseringen. Ved at klippe længen op på langs og forskyde den både i plan og snit får vi skabt dynamik og visuelt slanket byg­ningen. Vi har bibeholdt længe­husenes vinduesbånd, der giver godt dagslys til arbejdsrummene, men hvor Koppels længehuse har facader med gule sten med sorte vindues­bånd, har vi vendt farveholdning­en om med sorte facader afbrudt af guld­anodiserede lameller – det giver en differentiering, men også et slægtskab, siger Thomas West Jensen.

Fleksible laboratorier

Byggeriet er i høj grad resultatet af en lang proces med brugerinddrag­else og dialog mellem forskningscentret, DTU og rådgiverne forklarer projektleder David Klubien fra DTU Campus Service.

Laboratorierne og deres installationer er udformet, så der er størst mulig fleksibilitet indbygget, også i den daglige brug. Det betyder, at laboratorierne hurtigt kan tilpasses udviklingen i forskningen. Der er direkte adgang mellem laboratorierne, hvilket skaber sammenhæng og øger sikkerheden. Omvendt er placeringen af trapperne i den brede midtergang bevidst forskudt, for at øge den sociale interaktion, når forskerne bevæger sig rundt.

Skandi-Bo A/S har leveret de indvendige glasvægge og døre til kontorer og møderum og indgangspartierne ind til laboratorierne, forklarer direktør Lars Birk Biller fra firmaet. Her var det et krav, at dørpartierne ud til atriet og dørene ind til selve laboratorierne skulle se ens ud på trods af, at de lever op til forskellige brandkrav og kommer fra to forskellige serier. Også til de høje glasvægge ud mod trapperum er der af hensyn til sikkerheden høje krav, så her er anvendt hærdet og lamineret glas. På hver etage er der to røgdøre, som er så store, at de traditionelle fabrikanter måtte give fortabt. Her kunne Skandi-Bo træde til med specialfremstillede døre i aluminium.

Ringventilation

Moe A/S har stået for alle projektets ingeniørydelser samt for byggeledelse og arbejdsmiljø.