Frikvarteret

:
september 2016
Frikvarteret - Bebyggelsen

Frikvarteret er karakteriseret af stor variation i bebyggelsen og af samspillet med eksisterende byggeri. Det er et speciale for Rasmus Friis A/S, som er totalentreprenør på opgaven.

Frikvarteret - Facaderne

Projektet udnytter de eksisterende gavle fra en oprindelig lager­bygning som ramme om gård­have­huse (t.h.), mens en gammel smedje har leveret facade til rækkehuse (røde facader t.v.).

Frikvarteret - Punkthuset

Punkthuset afslutter byggefeltet mod sydvest med bærende betonfacader og huldæk fra Spæncom. Facaderne er beklædt med galvaniseret stålhegn, som danner spalier for beplantning.

Frikvarteret - Badeværelserne

Indretningen har brugt ekstra kræfter på at gøre sig lækker over for potentielle købere. Det sker bl.a. med italienske og tyske keramikklinker fra Evers i badeværelserne. De største boliger har badeværelser.

Frikvarteret - Udearealerne

Landsbyen byder på et torv til fællesskab. Facaderne er projekteret med dynamiske tremmeskodder af cedertræ, der kan køres for altandøre og vinduer til sikkerhed og solafskærmning.

previous next

Landsby all inclusive

I Københavns nye Århusgadekvarter i Nordhavn har Tetris A/S udviklet et boligprojekt med lidt af det hele og med direkte adresse til den unge familie

Byggefakta

Frikvarteret
Rostockgade
2150 Nordhavn
Danmark

Bygherre:
Tetris A/S
Arkitekt:
Polyform Arkitekter ApS, Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S, Sangberg Architects ApS, Werk Arkitekter ApS
Totalentreprenør:
Rasmus Friis A/S
Ingeniør:
Alectia A/S, Lars Kragh Consult ApS
Andre aktører:
Rasmus Friis A/S
Areal:
6000 kvm.
Byggesum: 
85 mio. kr.
Byggeperiode:
oktober 2014 - juli 2016

Kan man bo i en landsby, mindre end ti minutter fra Københavns centrum?

– Det bør man kunne, svarer udviklingsselskabet Tetris A/S. Når lejligheden i byen bliver for trang, ønsker mange familier med børn stadig at blive i byen og ofte endda gerne i samme bydel. Det er en drøm for mange familier at finde en bolig med en rummelig altan til udelivet eller endnu bedre egen have. Det er her, det bliver svært, hvis man ikke ønsker at slå sig ned i en traditionel villa i forstaden. Københavns borgere bliver nemlig markant flere – faktisk 1.000 flere om måneden p.t. Så der er rift om de ledige boliger.

Hvad er løsningen?

Alternativ til forstaden

Et bud på det kommer med Frikvarteret i Københavns opblomstrende boligområde 2150 Nordhavn, hvis ambition er at skaffe både boliger og arbejdspladser til 40.000 borgere. Frikvarteret leverer alternativet til livet i forstaden: En hybrid med det bedste fra villaen placeret i byens miljø for dermed at genoptage en metropolitisk boligtype, som i begrænset omfang har været dyrket i Københavns bykvarterer: Gårdhavehuset og rækkehuset med et tilskud af boliger i en “grøn” etageejendom. Samtidig tilføres projektet herlighedsværdi med nærheden til kajkanten.

Det er total- og styringsentreprenøren Rasmus Friis A/S – et Tetris-datterselskab – som har stået i spidsen for sagen: I alt 46 bo­lig­er, grupperet omkring en plads, et “torv”, som er skabt af plandisponeringen, indrammet af Helsinkigade, Kielgade og Århusgade.

At resultatet er blevet så autentisk og værdigt, bør man tilskrive den erfaring med restaurerings- og renoveringsprojekter, der er opsamlet i Rasmus Friis A/S. Med speciale i den særlige disciplin, det er at få nyt og gammelt til at udvikle synergi, har Tetris og Rasmus Friis med Frivarteret bevaret dele af et tidligere industrilager og en smedje i Københavns Frihavn. Også det nye boligområdes plandisponering respekterer havnekvarterets oprindelige gadestruktur. Det er alt sammen virkemidler, der er med til at gøre landsbyen levende.

Tilpasset til havnemiljø

I samarbejde med projektets arkitekter, tegnestuen Polyform, er der arbejdet med at sikre variation i landsbyens bebyggelser, som favner de varierende typologier i en, to og tre etager og et enkelt punkthus i seks etager: Det grønne hjørne!

– Det er meget tilfredsstillende at se, hvor godt det er lykkedes at samordne den gamle industrielle arkitektur med det nye, der folder sig ud imellem resterne af det historiske havnebyggeri. Frikvarteret passer sig flot ind i havnens miljø på den mindre skala over for silo-projekter og vældige karré­bebyggelser, lyder vurderingen fra arkitekt m.a.a. Jonas Sangberg, som i projekteringsperioden var ansvarshavende pennefører for Polyform. VLA har tegnet rækkehusene i den gamle smedje.
Polyform blev med virkning fra 1. juni 2016 delt op med Jonas Sangberg som leder for Sangberg Architcts, mens Polyform-partneren Thomas Kock har etableret Werk Arkitekter.

– Vi var også den ene ud af tre arkitektvirksomheder bag lokalplanen for Indre Nordhavn; med det afsæt har det været spændende også få lov til at være med til at realisere et projekt som Frikvarteret, forklarer Jonas Sangberg. Han forklarer også, at boligernes kvaliteter især henvender sig til unge familier, som kan bo centralt, men i et fredfyldt landsbymiljø med nem adgang til både natur på den ene side og hverdagens indkøbstilbud på den anden, når dagligvarebutikkerne rykker ind i boligejendommenes parterre-etager.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2016 nr. 4

Skole

Aabybro Skole

Skole med levende tagkonstruktion

Ungdomsbolig

Aurora

Ungdomsboliger i siloens tegn

Ungdomsbolig

Cortex Park

Cool og rå boliger for unge

Uddannelsescenter

DTU Biosustain, bygning 220

Forskudte planer til forskning

Uddannelsescenter

DTU, bygning 303A

Auditorier i totalmodernisering

Skole

Frederiksbjerg Skole

Skole som terrasseret monolit

Bolig

Frikvarteret

Landsby all inclusive

Hotel og konference

Hotel Fårup

Hotel i forklædning

Bolig

Langkærparken

Trætte boligblokke i Tilst fik nyt liv

Kontorhus

MultiFlex Office

Fremtiden er fleksibel

Kontorhus

Plaza II og III, Pandora

Havnens smykkeskrin

Offentlige kontorer

Retten i Aarhus

Historisk retsbygning respektfuldt renoveret

Offentlige kontorer

Retten i Svendborg

Retten er sat med havkig

Ungdomsbolig

Slagtehusene, 1. etape

Ungdomsboliger i historiske slagtehuse

Sport

Ørestad Skøjtehal

Funktionelt sportspalads