Frikvarteret
Rostockgade
2150
Nordhavn
Danmark
Helt så gammel er italienske Cerdisa ikke, med etablering i 1959, men især i de senere år er den Richetti-ejede fabrik begyndt at satse intensivt på produktudvikling, med mange nye bud på keramiske beklædninger. Et af dem er klinken Altaj, her i den sorte “negro” og i det særlige format 155 × 450 mm.
– Det er et valg, der klart spejler, at bygherren her var klar til at satse lidt mere for at opnå de lidt mere personlige og eksklusive løsninger til boligernes badeværelser, vurderer den Evers-ansvarlige på sagen, chefkonsulent Wenche Bunk.
Tetris, Rasmus Friis A/S og arkitekterne har dernæst vægtet den mest fleksible indretning med mulighed for at flytte rundt på skillevægge; samtidig er der betydelig højde under lofter til kip; og endelig er uderummene i fokus, enten med gårdhaver, med store terrasser til rækkehusene eller med generøse altaner til lejlighederne i punkthuset.
Det er også en pointe, at familiernes udeliv kan udspille sig i strædet eller på torvet i et fællesskab med særlig adresse til børnefamilierne.
– Det har fungeret fra den første dag, observerer Michael Borchers.