Frikvarteret

:
september 2016
Frikvarteret - Bebyggelsen

Frikvarteret er karakteriseret af stor variation i bebyggelsen og af samspillet med eksisterende byggeri. Det er et speciale for Rasmus Friis A/S, som er totalentreprenør på opgaven.

Frikvarteret - Facaderne

Projektet udnytter de eksisterende gavle fra en oprindelig lager­bygning som ramme om gård­have­huse (t.h.), mens en gammel smedje har leveret facade til rækkehuse (røde facader t.v.).

Frikvarteret - Punkthuset

Punkthuset afslutter byggefeltet mod sydvest med bærende betonfacader og huldæk fra Spæncom. Facaderne er beklædt med galvaniseret stålhegn, som danner spalier for beplantning.

Frikvarteret - Badeværelserne

Indretningen har brugt ekstra kræfter på at gøre sig lækker over for potentielle købere. Det sker bl.a. med italienske og tyske keramikklinker fra Evers i badeværelserne. De største boliger har badeværelser.

Frikvarteret - Udearealerne

Landsbyen byder på et torv til fællesskab. Facaderne er projekteret med dynamiske tremmeskodder af cedertræ, der kan køres for altandøre og vinduer til sikkerhed og solafskærmning.

previous next

Landsby all inclusive

Sider

Byggefakta

Frikvarteret
Rostockgade
2150 Nordhavn
Danmark

Bygherre:
Tetris A/S
Arkitekt:
Polyform Arkitekter ApS, Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S, Sangberg Architects ApS, Werk Arkitekter ApS
Totalentreprenør:
Rasmus Friis A/S
Ingeniør:
Alectia A/S, Lars Kragh Consult ApS
Andre aktører:
Rasmus Friis A/S
Areal:
6000 kvm.
Byggesum: 
85 mio. kr.
Byggeperiode:
oktober 2014 - juli 2016

Samarbejde

Lødigheden af det færdige resultat er også præget af et tidligt samarbejde mellem projekterende og udførende.

– Vores arbejdsmetode er at sidde med ved bordet fra begyndel­sen sammen med arkitekter og ingeniører for at sikre både bygbarhed og økonomi, forklarer direktør Michael Borchers, Rasmus Friis A/S. 

Det synes også naturligt i en strategi, hvis målsætning er at igangsætte, drive og kontrollere byggeprocessen fra udvikling af ejendommene i selskabet Tetris A/S til udførelsen i datterselskabet Rasmus Friis A/S. Tre partnere udgør ejerskabet: Rasmus Friis, Michael Borchers og Thomas Jandorf. Med i gruppen er en arkitektvirksomhed, Jacob Kornum Arkitekter, og da markedspriserne for in-situ-beton i 2015 skød i vejr­et, åbnede partnerne også deres egen betonvirksomhed, RF Beton.

– At være tæt på alle beslutningerne er ikke mindst vigtigt i et projekt som Frikvarteret, som skulle sammensmelte lokalpolitiske visioner om at bevare historien med bygherrens og entreprenørens ambitioner om effektivitet og købmandskab, vurderer Michael Borchers.

En del af landskabet

Projektets oplæg til fællesskab omkring torv, stræder og tagterrasse fremhæves som særlige kvaliteter:

– Vi projekterer bygningerne som en del af landskabet og lader dem samle i stedet for at skille, uddyber Jonas Sangberg, Sangberg Architects, der også har haft den del af ansvaret.

Konstruktionsmæssigt følger Rasmus Friis A/S kendte stier med bærende betonfacader, beklædt med Sto-puds – fordi den pudsede facade fylder mindre end skalmur og giver mere plads og større fleksibilitet i indretningen. Karakter er tilføjet med et tilslag af perlegrus, der er trukket over den våde puds.

Betonleverandøren er Spæncom, som har forsynet pladsen med et fuldt sortiment af elementer: huldæk til etageadskillelser i punkthus, rækkehuse og gårdhavehuse; søjler, bjælker, vægge og facader. Spæncom har desuden haft ansvar for elementmontagen.

– Vi ser den tunge, betonbaserede konstruktion som en mere fremtidssikret løsning frem for det lette modulbyggeri, som efter vores forventninger om få år vil kræve megen vedligehold­else, reparation og måske endda udskiftning, forklarer Michael Borchers, Rasmus Friis A/S.

Begrønning

Tagene er afsluttet med tagpap eller de populære sedumtage, som fint supplerer begrønningen af punkthuset, hvis betonfacader efter et snurrigt idéoplæg er udstyret med det både robuste og billige hegnsprodukt Strongclose. Det er på dette tremmehegn, at beplantningens klatregrønt hurtigt vil vokse op.

Boligerne er i et bredt udvalg af størrelser fra to værelser på 68 kvm til rækkehuse på 180 kvm – enkelte endda større. Rammerne er præget af et materialevalg fra kvalitetshylden, som Miele hvidevarer, Unoform køkken- og bademiljøer med tysk og italiensk keramik på vægge og gulve. Det er Evers A/S, der har leveret fra producenter i Richettifamilien, som Evers i dag er en del af gennem moderselskabet Höganäs AB i Sverige.

Til sagen har Evers leveret den tyske Klingenberg-klinke Tellus, format 150 × 150 mm i farven Calypso. Tellus er en af de nyere serier fra Klingenberg, som er en producent med en lang historie, rodfæs­tet i 1899.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2016 nr. 4

Skole

Aabybro Skole

Skole med levende tagkonstruktion

Ungdomsbolig

Aurora

Ungdomsboliger i siloens tegn

Ungdomsbolig

Cortex Park

Cool og rå boliger for unge

Uddannelsescenter

DTU Biosustain, bygning 220

Forskudte planer til forskning

Uddannelsescenter

DTU, bygning 303A

Auditorier i totalmodernisering

Skole

Frederiksbjerg Skole

Skole som terrasseret monolit

Bolig

Frikvarteret

Landsby all inclusive

Hotel og konference

Hotel Fårup

Hotel i forklædning

Bolig

Langkærparken

Trætte boligblokke i Tilst fik nyt liv

Kontorhus

MultiFlex Office

Fremtiden er fleksibel

Kontorhus

Plaza II og III, Pandora

Havnens smykkeskrin

Offentlige kontorer

Retten i Aarhus

Historisk retsbygning respektfuldt renoveret

Offentlige kontorer

Retten i Svendborg

Retten er sat med havkig

Ungdomsbolig

Slagtehusene, 1. etape

Ungdomsboliger i historiske slagtehuse

Sport

Ørestad Skøjtehal

Funktionelt sportspalads