Trafiktårnet Øst
Carsten Niebuhrs Gade 49
1577
København V
Danmark
DEKO har også leveret og monteret de karakteristiske lyddæmpende træbeklædninger med højkantsprofiler i krydsfiner, der sidder på mange vægge i hele huset og på balkonforkanterne i kontrolrummene, og som medvirker til den fine lyddæmpning i bygningen. Der er arbejdet meget med sikkerheden i projektet, forklarer Torben Rytter fra DEKO, og det ses blandt andet af, at mange de ca. 240 døre firmaet har leveret til projektet er forsynet med adgangskontrol. DEKO har også leveret det skræddersyede gulvglas til det øverste kontrolrum, som tillader lys fra ovenlysvinduerne at passere ned til kontrolrummet nedenunder – det arkitekten kalder for en slags solur, der skal hjælpe personale på 24 timers vagter til at bevare fornemmelsen for tiden og dagslyset udenfor.