Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet

– I klimahallen er der mulighed for at lave vindsimulering. I funderingshallen kan bygningskomponenter udsættes for forskellige belastninger, og der kan laves funderingsforsøg i den store sandkasse. I vandbehandlingshallen er der et kæmpe bassin til afprøvning og test af alt fra molebyggeri til kajanlæg og kystsikring. Der kan laves bølger, der simulerer Vesterhavet i oprør, og det er muligt at sænke en del af bunden og få et dybhavshul på knap 8 m. En mobil gangbro fører hen over bassinet, som hurtigt kan tømmes for vand, så en truck kan køre ind med murbrokker, sten og alle mulige andre byggematerialer til et forsøg, forklarer Chris Dalgård Jensen.

I stride strømme

I kælderen under vandbassinet finder vi teknikrummet og tankene med sandfiltre til rensning af vand­et. Det er virksomheden Fjordblink A/S, der har leveret vandbehandlingssystemet, der både transporterer og behandler bassinets vand.

– Vi har ikke kemidelen med, for der skal ikke svømme mennesker rundt i instituttets vand. Til gengæld arbejder vi med nogle voldsomme dimensioner, hvor der i princippet skal kunne stå eksempelvis en havvindmølle nede i bassinet. Så vandmængderne er store, men det er vores rør også – ½ m i diameter – og vores tre hovedpumper leverer tilsammen 4.700 kbm vand i timen. Så vi kan virkelig flytte en masse vand i en fart, men det er også nødvendigt. Det nytter jo ikke noget, at forskerne møder ind mandag morgen, og bassinet først er fyldt om torsdagen, siger projektleder Simon Plüger fra Fjordblink.

Der er op imod 1.000 kbm vand i anlægget, når det er i drift. Det er i princippet det samme vand, der bliver renset og genbrugt, men som følge af bl.a. fordampning sker der også en vis udskiftning. En niveaumåler overvåger vandstanden og sørger for automatisk påfyldning.

– Forskerne skal altså ikke selv dreje på haner. Vi har i stedet leveret en pc til kontrolrummet på første sal, hvor man gennem en rude kan følge alt, hvad der sker i bassinet. Pc’en er koblet på internettet og har forbindelse til den styretavle, som vi har monteret i teknikrummet i kælderen. Det betyder, at man fra pc’en kan styre hele anlægget, bl.a. vandmængder, niveau samt rensningen af vandet, der foregår gennem sandfiltre. Det er et system, som også er gængs i offentlige svømmehaller, siger Simon Plüger.

Rationelt byggeri

Men det er ikke kun i projekthallerne i stueetagen, at der skal udføres forsøg. F.eks. er facadelaboratoriet anbragt i en stor boks på bygningens tag, hvor man kan teste vinduer, uden at de bliver påvirket af forstyrrende faktorer. På niveau 3 inde i bygning­en ligger de hvidkitlede laboratorier, hvor der kan udføres kemiske analyser og forsøg med forskellige gasarter. Her og på det underliggende niveau 2 finder vi også undervisningslokaler, grupperum, lærerkontorer og tekøkkener.

Instituttet er opført som et rationelt byggeri, hvor der er tilstræbt størst mulig fleksibilitet i bygningsstrukturen. Det betyder, at det senere er muligt at foretage bygningsændringer uden gennemgribende konstruktive og tekniske ændringer.

Tre trappetårne udgør den stabiliserende kerne i bygningen. De er opført i rå beton, men arkitekten har også ladet bearbejdede materialer som paneler og glaspartier indgå i materialevalget. Det gælder bl.a. på bygningens facade, hvor løsningen er leveret af A.E. Stålmontage A/S.

Langtidsholdbar facade

Virksomheden har leveret 3.500 kvm facade og 600 kvm loft i aluminium til institutbygningen. Det er en langtidsholdbar løsning, lover den.