Caripo biler
Høegh Guldbergs Gade 11
8700
Horsens
Danmark
Caripo Biler er fremme omkring brugen af audiovisuelt udstyr. Der er installeret højtaleranlæg i udstilling, værksted og kontorer. Systemet er leveret Audio Visuelt Centrum A/S (AVC), der også har leveret storskærme til produktpræsentation og en skærm med playstation og videoafspiller, så børn kan underholdes, mens forældrene ser biludstillingen. Omkring storskærmene er der indrettet med bløde stole, bilmagasiner og kaffeautomater.
Således peger Caripo Biler på den udvikling, der foregår inden for showroom til biler. At se på bil er forbundet med en oplevelse, måske endda for hele familien. Flere sanser er i spil, lige fra duften af dæk og kaffe til synssansen på mange niveauer. De mange ovenlys giver et fint lys ned i rummet og iscenesætter de udstillede biler på en diskret måde. Arkitekturen spiller en væsentlig rolle som baggrund for bilerne, drømme kræver rumlig volumen!
Her vil en god lydoplevelse fra højtalerne også følge kunden og understrege fornemmelsen af et spændende bilhus, hvor kun lyden af en motor mangler!