Lalandia Billund, vandland

:
oktober 2009

Kun et stort banner over indgangen med et motiv af en sydlandsk bymur antyder, at der gemmer sig en hel lille Middelhavsby bag indgangsdørene.

Aquadome er Skandinaviens største vandland med plads til 2.000 gæster. Det store ovenlys lader lyset strømme ind og er endda forsynet med Foiltec foliepuder, der gør det muligt at blive brun.

Ved bowlingbanerne har MT Gulve og Gardiner ApS lagt Wicanders gulve i komfortvinyl. Bemærk den flotte kulissedekoration med togvognene.

Professionelle sportsfolk benytter Lalandias faciliteter til træning. I multihallen med de internationale mål har Unisport Scandinavia ApS lagt et blåt Taraflex sportsgulv.

DS Stålkonstruktion A/S har leveret alle bærende stålkonstruktioner i det store oplevelsescenter – herunder de næsten 20 meter høje søjler omkring badelandets kæmpestore kuppel. Det thailandske tempel i teaktræ er opført i fuld størrelse af thailandske håndværkere.

Aquadomes rutsjebaner snor sig ind og ud gennem ydermuren, hvis facade er beklædt med en mellemgrå Swisspearl beklædning fra Holbæk Byggemateriale Compagni A/S.

previous next

Jyllands tropeparadis

Sider

Byggefakta

Lalandia Billund
Ellehammers Allé 3
7190 Billund
Danmark

Bygherre:
Lalandia Billund A/S, Parken Sport og Entertainment A/S
Bygherrerådgiver:
Grontmij / Carl Bro A/S
Arkitekt:
Arnt Ottendahl A/S, Arkitema Architects K/S
Ingeniør:
Grontmij / Carl Bro A/S
Andre aktører:
K.G. Hansen & Sønner a/s, DS Stålkonstruktion A/S, Brøndum A/S
Areal:
30000 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
januar 2007 - april 2009

Shopping og dining

Butiks- og restaurantfacader, som danner en naturlig ramme om torvet, er opført i sprøjtebeton, der efterfølgende er pudset og holdt i lyse, varme farver. Facaderne er udsmykket på forskellig vis. Nogle har åbne skodder, andre lukkede, nogle har smukke stukkanter, mens andre har revner i de aldrende mure.

For enden af torvet ved siden af den lille crepebod – for sådan én hører naturligvis til – er der adgang til førstesalens restauranter ad en bred stentrappe. Balkonerne er en naturlig del af bylivet, og herfra har man en god udsigt over livet på torvet. Ønsker man at trække indendørs i restauranten, har man til gengæld et godt overblik over legelandet Monky Tonky Land, hvor ungerne kan boltre sig, når de ikke længere kan sidde stille ved bordet.

Indretning af køkkener og restauranter er sket under vejledning af Juul Arkitekter A/S. Arkitekterne har forestået plantegninger for områderne, og har desuden assisteret Grontmij/Carl Bro undervejs i forløbet med diverse opgaver, mens Sommer Larsen har forestået design, indretning, udførelse og belysning af samtlige restauranter.

Centrets knudepunkt

I atriet er der anvendt Peikko Danmark ApS’ Deltabjælker til bæring af dækelementerne for at reducere højden på etageadskillelsen. Deltabjælken har et lavere bjælkeprofil end en traditionel betonbjælke, hvilket bevirker, at der frigives plads til diverse installationer. Desuden har Deltabjælken den fordel, at de store kropshuller (Ø150 mm) sammen med de skråtstillede kropsflanger forenkler placeringen af fugearmering på tværs og på langs af bjælken, hvilket sparer tid og penge for entreprenøren. Peikko Danmark ApS har leveret 230 meter Deltabjælker og 26 stk. stålsøjler til Lalandias atrium.

Torvet er centrets omdrejningspunkt med servicecenter, restauranter, amfiteater og butikker – og den naturlige adgangsvej til vandlandet Aquadome, legelandet Monky Tonky Land og alle andre indendørs aktiviteter. Belægningssten i forskellige nuancer og former fra IBF Betonvarer A/S antyder diskret de naturlige ganglinjer i knudepunktet. Klassiske IBF Holmegårdssten i farven Paris snor sig rundt om torvet i forskellige nuancer og ligger i cirkler og halvcirkler ved hovedindgangen, mens der rundt på torvet er anvendt en palette af spændende belægninger, blandt andet IBF prismesten, betonklinker i gulteglmix og sorte slebne symfonifliser.

Thailandsk badestemning

Aquadome – Lalandias store badeland – er nok den største attraktion i hele oplevelsescentret. Badelandet er en del af Lalandias andet store tema – det asiatiske aktivitetsområde. Bag dørene venter et tropisk vandparadis for store og små. Vandlandet er Skandinaviens største med et areal på 10.000 kvm, og inspirationen hertil er hentet i Thailand.

Omklædningsrummene er indrettet med fuldglasvægge fra DEKO loft + væg samt Fermacell Powerpanel H2O på nogle af vægfladerne. Disse plader er uorganiske og cementbaserede, og er velegnede til brug, hvor der ikke er kraftig og vedvarende vandpåvirkning.

Straks man træder udenfor de lyse omklædningsrum, bydes man velkommen af to store elefanter og en lufttemperatur på 30°. I det ene hjørne er der opbygget et autentisk teaktræs-tempel i fuld størrelse, som skaber en stemning af østens mystik. Materialerne er naturligvis hentet i Thailand, og det er thailandske håndværkere, der har opført templet i Billund.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2009 nr. 4

Domicil

Aller Huset, Havneholmen

Trekantet mediehus på Havneholmen

Bolig og butik

Asnæs Centret

Asnæst Centret er helt i vinkel

Sport

Blue Water Arena

Fodbold i glas og ramme

Bilhus

Caripo biler

Bilhus med volumen

Kontorhus

Company House Skejby

Kobberklædt Company House

Sport

CPH Conference

Fem bydele i samme hus

Produktionsanlæg

Egetæpper

Tæppevævning pr. robot

Shoppingcenter

Entré, Malmö

Isblok med blød kerne

Museum

Heart

Kunst i skjorteærmer

Bolig og butik

Herluf Trolles Torv

Butikstag som fælles have

Feriebolig

Lalandia Billund, ferieboliger

Arkitekttegnede feriehuse

Forlystelsescenter

Lalandia Billund, oplevelsescenter

Når det er detaljen, der tæller …

Uddannelsescenter

Naturvidenskabernes Hus

Rustikt fyrtårn for fysik

Produktionsanlæg

NECAS

Elektronikfabrik med eksklusivt look

Kulturcenter

Nordkraft

Kraftværk i rå og raffineret arkitektur

Domicil

Novo Nordisk

Karré omkring et atrium

Offentlige kontorer

Rådmandshaven

Borgerservice med manér

Forskningscenter

Rigsarkivet

Rigsarkiv i runeskrift

Domicil

Siemens Wind Power

Vinddomicil med flere fingre

Bolig

Siloetten

Siloens skulpturelle forvandling

Domicil

SimCorp

Moduler med variation

Bolig

Solbærparken

Stringent sandwichbyggeri

Domicil

TDC One

TDC One Domicile

Kontorhus

VAT 83

Kontorkollektiv krydret med bambus