Lalandia Billund, vandland

:
oktober 2009

Kun et stort banner over indgangen med et motiv af en sydlandsk bymur antyder, at der gemmer sig en hel lille Middelhavsby bag indgangsdørene.

Aquadome er Skandinaviens største vandland med plads til 2.000 gæster. Det store ovenlys lader lyset strømme ind og er endda forsynet med Foiltec foliepuder, der gør det muligt at blive brun.

Ved bowlingbanerne har MT Gulve og Gardiner ApS lagt Wicanders gulve i komfortvinyl. Bemærk den flotte kulissedekoration med togvognene.

Professionelle sportsfolk benytter Lalandias faciliteter til træning. I multihallen med de internationale mål har Unisport Scandinavia ApS lagt et blåt Taraflex sportsgulv.

DS Stålkonstruktion A/S har leveret alle bærende stålkonstruktioner i det store oplevelsescenter – herunder de næsten 20 meter høje søjler omkring badelandets kæmpestore kuppel. Det thailandske tempel i teaktræ er opført i fuld størrelse af thailandske håndværkere.

Aquadomes rutsjebaner snor sig ind og ud gennem ydermuren, hvis facade er beklædt med en mellemgrå Swisspearl beklædning fra Holbæk Byggemateriale Compagni A/S.

previous next

Jyllands tropeparadis

Sider

Byggefakta

Lalandia Billund
Ellehammers Allé 3
7190 Billund
Danmark

Bygherre:
Lalandia Billund A/S, Parken Sport og Entertainment A/S
Bygherrerådgiver:
Grontmij / Carl Bro A/S
Arkitekt:
Arnt Ottendahl A/S, Arkitema Architects K/S
Ingeniør:
Grontmij / Carl Bro A/S
Andre aktører:
K.G. Hansen & Sønner a/s, DS Stålkonstruktion A/S, Brøndum A/S
Areal:
30000 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
januar 2007 - april 2009

Omfattende VVS

Lalandias direktør, Jan Harrit, fortæller, at de mange udenlandske arbejderes møde med den danske kultur gav anledning til et par sjove oplevelser. Thaierne havde fået indskærpet kraftigt, at i Danmark skulle man anvende sikkerhedshjelme, og de havde fået strenge ordrer om ikke at tage dem af. Og det overholdt håndværkerne! Selv når de lige skulle ned og handle i Brugsen i Billund, blev de set marcherende med hjelmene på, smiler han.

I Østen benytter man bambusstilladser, og håndværkerne tilbød da også at tage deres egne med til Danmark. Det var dog ikke nødvendigt, for Helge Frandsen A/S sørgede for stilladserne til det omfattende tømrer-, el-, VVS- og ventilationsarbejde i badelandet.

Der er så mange ting, man kan …

Vandlandet huser bogstaveligt talt et hav af aktiviteter, blandt andet bølgebassin, aktivitetsbassin, en grotte, hvor man kan svømme langs et akvarium med tropiske fisk – som desuden også kan ses fra én af restauranterne – børnebassiner, en stor vandlegeplads med et eldorado af vandkanoner og rutsjebaner og en flod, der løber i adstadigt tempo rundt om legeøen, så man kan drive af sted i sin badering. Der er indendørs og udendørs spabade, hvoraf det største har plads til 75 personer. Inspirationen hertil er hentet fra skisportsstederne.

I modsatte hjørne dominerer et stort tårn, hvorfra de vildeste vandrutsjebaner snor sig fra Aquadomes indre og ud i det fri gennem murværket. Her finder man blandt andet rutsjebanen med det skræmmende navn, Tornadoen.

Hvor de syv store rutsjebaner snor sig udvendigt på den store hal, er der anvendt en mellemgrå facadebeklædning med 8 mm cement composite plader af typen Swisspearl Carat Sapphire 7060. Det er den største samlede flade med Swisspearl beklædning, der er monteret i Danmark, oplyser leverandøren, Holbæk Byggemateriale Compagni A/S. En garanteret farveægthed giver bygherren sikkerhed for, at facaderne holder farve og udtryk også i fremtiden. Pladerne er leveret skåret på fixmål fra fabrik og med forborede huller til fæstemidler. De er monteret fra mobile platforme, hvilket har givet en rationel montage og et flot resultat.

På panoramadækket har Randers Fugeteknik A/S påført vandtæt membran Superflex D2 leveret af Saint-Gobain Weber A/S, ligesom de har stået for belægning i vandrender samt omstøbning af palmefødder og lygtepæle i vandlandet med epoxymateriale.

Væggene i badelandet er beklædt med lyddæmpende Troldtekt plader, for at forbedre akustikken, og Colt Nordic ApS har leveret en komplet brandventila­tionsløsning med i alt 50 specielle brandventilatorer. De ti af disse er placeret i Aquadome og specialcoatede for at kunne klare det klorede miljø. Størstedelen af de leverede liberatorer er af typen Flap og anvendes til dag til dag-ventilation eller -røgudsugning. Disse har også særdeles gode lyddæmpningsegenskaber.

De lyddæmpende Troldtekt plader er dekoreret med grønne palmemotiver af HedeDanmark-selskabet, ScenArea. Samme firma står bag klipperne udført i sprøjtebeton.

Kæmpe stålskelet

I midten af det store badeområde skinner lyset ind gennem en enorm vindueskuppel. DS Stålkonstruktion A/S har leveret de markante søjler, der strækker sig knapt 20 meter op i rummet samt bjælken på 32 m i diameter, som understøtter ovenlyset. De har desuden leveret alle bærende stålkonstruktioner til oplevelsescentret, i alt 1.250 tons.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2009 nr. 4

Domicil

Aller Huset, Havneholmen

Trekantet mediehus på Havneholmen

Bolig og butik

Asnæs Centret

Asnæst Centret er helt i vinkel

Sport

Blue Water Arena

Fodbold i glas og ramme

Bilhus

Caripo biler

Bilhus med volumen

Kontorhus

Company House Skejby

Kobberklædt Company House

Sport

CPH Conference

Fem bydele i samme hus

Produktionsanlæg

Egetæpper

Tæppevævning pr. robot

Shoppingcenter

Entré, Malmö

Isblok med blød kerne

Museum

Heart

Kunst i skjorteærmer

Bolig og butik

Herluf Trolles Torv

Butikstag som fælles have

Feriebolig

Lalandia Billund, ferieboliger

Arkitekttegnede feriehuse

Forlystelsescenter

Lalandia Billund, oplevelsescenter

Når det er detaljen, der tæller …

Uddannelsescenter

Naturvidenskabernes Hus

Rustikt fyrtårn for fysik

Produktionsanlæg

NECAS

Elektronikfabrik med eksklusivt look

Kulturcenter

Nordkraft

Kraftværk i rå og raffineret arkitektur

Domicil

Novo Nordisk

Karré omkring et atrium

Offentlige kontorer

Rådmandshaven

Borgerservice med manér

Forskningscenter

Rigsarkivet

Rigsarkiv i runeskrift

Domicil

Siemens Wind Power

Vinddomicil med flere fingre

Bolig

Siloetten

Siloens skulpturelle forvandling

Domicil

SimCorp

Moduler med variation

Bolig

Solbærparken

Stringent sandwichbyggeri

Domicil

TDC One

TDC One Domicile

Kontorhus

VAT 83

Kontorkollektiv krydret med bambus